NEMQUIZ banner
NEMQUIZ banner

Prøv NEMQUIZ!

04.06.15
Er du ung og skal fx stemme første gang eller flytte hjemmefra, kan du teste din parathed på ny app.
NEMQUIZ er en sjov quiz-app, hvor alt det der med NemID, den digitale postkasse og skat pludselig ikke er så svært. Gennem fem kategorier guider vores quiz-vært dig, og han er ikke bange for at hjælpe lidt til, når det bliver svært. Når du har gennemført en kategori, optjener du et trofæ og får tips og tricks til, hvordan du bedst navigerer gennem de offentlige, digitale systemer.
 
App’en kan hentes i Googles Playbutik og Appstore. Pt. er der problemer på apples produkter (der arbejdes på en løsning), men den fungerer i Android.
 
Om NEMQUIZ
App'en er udviklet af projektet: "Hva' ska' jeg med kommunen" og er tænkt til at skulle bruges som et værktøj til at formidle om det offentlige til unge, der ikke aner, hvad de skal bruge kommunen til. Bag NEMQUIZ og "Hva' ska' jeg med kommunen?" står Danmarks Biblioteksforening og Vesthimmerland, Skanderborg, Kerteminde, Nordfyns, Næstved, Stevns og Billund kommuner.