Foto af pas, der gives til borger
Foto af pas, der gives til borger

Pasbestilling om lørdagen i det nye år

08.12.17
Lørdag den 6. januar åbner Næstved Bibliotek og Borgerservice også op for bestilling af pas om lørdagen fra kl. 11-14. Du skal bestille tid hos Borgerservice. Og det kræver personligt fremmøde.

I hverdagen kan det være svært at nå at bestille pas til din næste ferie eller en anden rejse ud af landet. Derfor åbner vi fra januar 2018 op for et nyt tilbud i Borgerservice på Næstved Bibliotek, hvor du også kan bestille passet om lørdagen. Og du kan gøre en stor del af arbejdet hjemmefra.  

Nemt at gøre hjemmefra

Her på vores hjemmeside, www.naesbib.dk, kan du hjemmefra udfylde en elektronisk ansøgning og bestille tid. Der er afsat fem minutter til ekspeditionen hos Borgerservice. Der er også mulighed for at bestille tid til flere personer, hvis flere i familien skal have pas. Du behøver ikke medbringe pasfoto, da Borgerservice på Næsted Bibliotek kan tilbyde at tage billede i forbindelse med bestillingen for 139 kr. På vores hjemmeside kan du læse, hvad du skal medbringe til ekspeditionen. 

Du kan allerede nu bestille tid og er velkommen til at kontakte Næstved Bibliotek og Borgerservice på tlf. 55 88 40 00 fra kl. 10-15, hvis du har spørgsmål. 

Bestil tid til og ansøg om fornyelse af pas

Vi glæder os til at betjene dig.