Billede fra Borgerservice
Fremover bliver det muligt at få personlig betjening i Borgerservice på Korskilde Bibliotek

Borgerservice på Korskilde Bibliotek

19.09.19
Fra den 1. oktober bliver det muligt at bestille tid hos en medarbejder fra Borgerservice på Korskilde Bibliotek. Hver anden tirsdag vil Borgerservice være til stede i tidsrummet kl. 10.00-12.00.

Næstved Bibliotek og Borgerservice vil gerne yde en god service i det personlige møde med borgerne og møde dem i deres lokalområde. Derfor vil Borgerservice fra den 1. oktober hver tirsdag i lige uger tilbyde borgervejledning på Korskilde Bibliotek fra kl. 10.00-12.00. Tilbuddet vil dermed svare til ordningen på bibliotekerne i Glumsø og Fuglebjerg.

Personlig betjening erstatter skærmløsning

Siden 2015 har borgerne på Korskilde Bibliotek haft adgang til en skærmløsning, hvor de kunne få hjælp fra en borgerservicemedarbejder, der fysisk var placeret på Næstved Bibliotek. Næsten ingen borgere har dog benyttet sig af denne mulighed, og derfor nedlægger vi nu skærmløsningen og erstatter den med mulighed for personlig betjening.

Borgerservice kan hjælpe dig med følgende:

Adresseforespørgsel og bopælsattest
Boligstøtte
Børnetilskud
Flytning
Pension
Skat
Sundhedskort
Udstedelse af NemID
Varmetilskud

Tilbuddet er især rettet mod borgere, der ikke er i stand til at anvende NemID eller har svært ved at benytte de digitale løsninger. 

Hvis du ønsker hjælp i Borgerservice, skal du bestille tid i forvejen.