Renæssancens smukke bygninger kan stadig ses i det danske landskab

Historien om Danmark - reformation og renæssance

22.09.17

Danmarks Radio fortsætter sin blændende historieformidling med serien Historien om Danmark. Vi er nået til renæssancen.

Perioden blev indledt med reformationen i 1536, hvor den danske kirke blev en protestantisk kirke med kongen som den øverste beskytter. Biblen blev oversat fra latin til dansk, og der blev indført luthersk teologi. Bisperne fik skylden for de forudgående års borgerkrig, og man besluttede derfor at nedlægge klostrene. Kongen og kredsen omkring ham ønskede kontrol med de religiøse bevægelser, som kunne true kongemagten og samfundets politiske stabilitet.

Magten blev centraliseret, og Danmark gik i krig som stormagt i Europa - både mod Sverige i de berømte Svenskekrige og mod det tyske rige. Magtfordelingen med Danmark som stormagt aftog væsentligt i løbet af perioden, hvor Danmark til sidst mistede store landområder.

Christian IV var konge i 52 år

En markant skikkelse i renæssancen er Christian IV, der tømte statskassen med sin hang til krig, druk og dyre byggerier som Rundetårn, Rosenborg og Børsen. Christian IV kom til magten i en tidlig alder, og da han blev forholdsvis gammel, nåede han at være konge i hele 52 år.

Perioden bar også tydeligt præg af en øget interesse for naturvidenskaben. I Danmark blev Tycho Brahe kendt for en vigtig astronomisk opdagelse, som for altid forandrede synet på stjernebilledet: Han opdagede supernovaen SN 1572. I 1576 fik Tycho Brahe den lille ø Hven af Frederik 2., og her opførte han de to observatorier Uranienborg og Stjerneborg.

Vidste du at

Renæssancen var tiden, hvor genier som Leonardo da Vinci og Tycho Brahe vendte op og ned på verden. Deres banebrydende opfindelser er grunden til, at vi i dag kan flyve med helikopter, tale i sattelittelefon, gå på Månen og meget andet.

Talemåden ”en Tycho Brahes-dag” skyldes ikke Brahes egne uheld, men er en liste over ”uheldige dage”, som Tycho Brahe blev bedt om at lave af Kejser Rudolf II.

Hår- og knogleprøver fra den berømte videnskabsmand Tycho Brahe viser, at den danske astronom havde 20-100 gange mere guld i kroppen end et normalt nutidsmenneske.

Leveringstiden på et almindeligt brev fra København til Aalborg i 1624 var 6 dage. Det samme som i dag...

Antropodermisk bibliopegi er en trend fra det 15. og 16. århundrede, hvor bøger blev indbundet i menneskehud. Det mest kendte tilfælde er en erindringssamling af James Allen, som forfatteren bad om at få indbundet i sin egen hud.