Historien om Danmark - Grundloven, folket og magten
Efter svenskekrigene havde Danmark mistet sin status som en væsentlig magtfaktor i europæisk politik, bl.a. på grund af det store landetab, heriblandt tabet af Skåne. Derfor gjorde Danmark efterfølgende alt for at holde sig ude af europæiske konflikter og fremstå neutral. Planen virkede længe efter hensigten, men situationen tilspidsede sig som følge af Napoleonskrigene. Danmark blev tvunget til at tage stilling og vælge side mellem England og Sverige på den ene side og Frankrig på den anden. Da Frankrig tabte krigen, måtte Danmark indgå en fredsaftale med England og Sverige, og i 1814 måtte Danmark afstå Norge til Sverige som kompensation for tabet af Finland til Rusland.
Danmark får sin Grundlov
I 1848 døde Christian VIII, og der blev sat øget pres på enevælden for at få en fri forfatning. På et stort folkemøde i København den 20. marts 1848 fik den nationalliberale leder, Orla Lehmann, tilslutning til en række krav til den nye konge, Frederik VII. Dagen efter accepterede kongen kravene, og året efter, den 5. juni 1849, fik Danmark sin første frie forfatning: Grundloven. Hermed var Enevælden reelt afskaffet.
1864 - et skæbneår
De mange nederlag og afståelser vakte nationalistiske tanker i landet. Der opstod et ønske om at stå sammen om de danske værdier som historie, sprog og kultur. Politikere, forfattere og digtere var med til at forherlige netop disse danske værdier. Opildnet af nationalismen søgte vi oprejsning i de slesvigske krige, som fik en blodig udgang for Danmark i 1864. Danmark måtte afstå hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg og acceptere, at Danmark hermed endegyldigt var reduceret til en europæisk miniput nation.
Arbejderbevægelsen opstår
Den voksende industri betød mange nye arbejdspladser i de større byer. Men arbejdet var ofte farligt og hårdt, hvilket fik arbejderklassen til at kæmpe for bedre vilkår under Slaget på Fælleden i 1872. Slaget resulterede dog i en øjeblikkelig svækkelse af den tidlige arbejderbevægelse, men på længere sigt blev kampen for bedre arbejdsforhold styrket, da flere fagforeninger blev oprettet i København og i øvrige danske købstæder.
Kvinderne må vente
I 1901 indførte vi parlamentarismen: Nu bestemte folkets flertal, hvem der dannede regering. Langt fra alle kunne dog stemme: Kun selvforsørgende mænd over 30 år med egen husstand var stemmeberettigede. Kvinderne var ikke inkluderet i det politiske medborgerskab, og deres kamp for at få valgret blev for alvor skudt i gang. Først i 1915 fik kvinderne fuld stemmeret ved alle politiske afstemninger.
Slaverne bliver frie
De Vestindiske Øer var betegnelsen for tre øer i Caribien, som var i Danmark-Norges besiddelse: Sankt Thomas, Sankt Jan og Sankt Croix. På øerne var der bl.a. sukkerplantager og bomuldsplantager, og den største befolkningsgruppe var slaverne, som ofte levede under kummerlige forhold. Efter et afgørende slaveoprør i 1848 blev slaverne endelig erklæret for frie. I 1917 blev de De Vestindiske Øer solgt til USA for knap 100 millioner kroner (25 millioner dollar), og i dag går øerne under navnet US Virgin Islands.
Vidste du at
Nogle troede, at kroppen slet og ret ville smelte ved at køre i højeste fart i de nye damplokomotiver, mens andre mente, at kvindens livmoder kunne blive revet ud af kroppen. Den svimlende fart i 1800-tallet på 80 km/t var skræmmende for mange.
Danmark fik sin første grundlov i 1849 – men ikke alle fik stemmeret lige med det samme. ”De syv f’er” - fruentimmere, folkehold, fattige, fallenter, fjolser, forbrydere og fremmede - var alle udelukket fra politiske deltagelse.
Optakten til Slaget på fælleden i 1872 var en strejke blandt de danske murere, der kæmpede for at få bragt deres arbejdsdag ned på 10 timer i stedet for 11, der var normen for en arbejder på det tidspunkt.
Links til mere viden
Danmark som nationalstat 1848-1915
Den yngre enevælde 1784-1848
Det unge demokrati 1948-1901
Slaget på Reden
De vestindiske øer
