
Gør en god gerning!
Danmarks Indsamlingen mod fattigdom 2016. Ramasjang samlinger ind med alle danske børn og LEGO-familiens almennyttige fond, Ole Kirks Fond. Sidste år foretog børn gode gerninger for godt 5 millioner kroner – i år håber vi at sætte verdensrekord.
De børn som udfører 10 gode gerninger eller flere, modtager et særligt Godheds Diplom. For at deltage skal man hente et Godheds Bevis på biblioteket eller printe det her
Skriv dine gode gerninger på Godheds Beviset og aflever det senest den 5. februar på dit bibliotek. Alle gode gerninger tæller.
En god gerning kan være:
- At hjælpe med opvasken
- Lufte hunden
- Gå ud med skrald
- Tegn en tegning til en fra din familie
- Spil et spil med en ven
- Besøg dine bedste forældre
- Hjælpe med at handle
- Lege med dine søskende
- Vande blomster
- Lave en perleplade til en ven eller til en fra din familie
Der er masser af gode gerninger, som venter på at blive udført. Kun din fantasi sætter grænser.
Danmarks Indsamlingen er en fælles indsamling for udviklingslandene i Afrika, Sydøstasien og Latinamerika, som DR og 12 af Danmarks største humanitære organisationer står bag.
I år er der fokus på de menneskelige konsekvenser, som ekstrem fattigdom fører med sig. Sammen med danskerne sættes der ind mod fattigdom gennem 12 konkrete projekter i 12 forskellige lande, som vil betyde en enorm indsats der, hvor behovet er størst.