Billede af Jesper Wung-Sung
Jesper Wung-Sung viste blandt andet publikum den originale plakat fra menneskeudstillingen i Tivoli i 1902. Tivoli ønskede ikke plakaten trykt i bogen

En stor forfatter kom forbi

11.10.18
Den prisbelønnede forfatter Jesper Wung-Sung gav et tankevækkende og vedkommende foredrag for en udsolgt sal på Næstved Bibliotek.

Jesper Wung-Sung er ikke blot en spændende forfatter med en helt særlig historie, han er også en fin mundtlig fortæller. Det stod klart mandag den 8. oktober, hvor han fortalte om sit forfatterskab på Næstved Bibliotek. I centrum for foredraget stod værket "En anden gren" (2017), der handler om hans oldeforældre og deres bemærkelsesværdige kærlighedshistorie.

Historien om oldeforældrene

Jesper har altid vidst, at han en dag ville skrive historien om sin kinesiske oldefar San, men han har ikke tidligere følt, at han var dygtig nok som forfatter og klog nok som menneske. Da han endelig gik i gang med bogen, der bygger på omfattende research, blev det hurtigt også til historien om oldemor Ingeborg. Han har aldrig tidligere skrevet om en kvinde og er blevet omtalt som "mandlig litteraturforsker". "En anden gren" er dog fortalt fra både Sans og Ingeborgs synsvinkler, hvilket netop er bogens styrke. To mennesker, der er så tæt på hinanden og samtidig så adskilte.

Mennesker på udstilling

San kom til Danmark i 1902 sammen med en gruppe kinesere, der skulle udgøre kernen i en "menneskeudstilling" i Tivoli. Her kunne de måbende danskere betragte de udstillede kinesere som dyr i Zoologisk Have. For den unge Ingeborg Danielsen, der skulle blive Jesper Wung-Sungs oldemor, førte besøget i Tivoli dog til meget mere. Efter stjålne møder rundt om i byens kroge, ender hun med at gifte sig med San, og bogen skildrer deres lange samlivs op- og nedture i et samfund, der ikke forstår eller accepterer dem.

Hos både San og Ingeborg var der en dyb længsel efter "noget andet". Jesper Wung-Sung mener, at det har været afgørende for deres valg. Han ser deres liv som spændt ud mellem længslen efter frihed og det fængsel, de kom til at leve i på grund af omverdenens fordømmelse. Ingeborgs valg af San var et oprør mod familien og konventionerne, et udtryk for en spirende kvindefrigørelse. Et valg hun betalte en høj pris for.

Spørgelysten fra publikum var stor, og mange havde sat sig godt ind i bogen. Der var kø i pausen for at få signeret de medbragte bøger. Jesper Wung-Sung sluttede aftenen af med at læse højt fra "En anden gren", hvor det hedder: "Et menneske vil bare ses som et menneske, men også som noget andet end andre mennesker". En passende afslutning på en fin aften.

Læs mere om Jesper Wung-Sung på Forfatterweb
 

Materialer
Jesper Wung-Sung: En anden gren : roman GennemseGennemse
  • Bog

En anden gren : roman

Af Jesper Wung-Sung (2017)
Biografisk roman om mødet og forelskelsen imellem forfatterens kinesiske oldefar San Wung Sung og danske oldemor Inge...
Læs mere
Jesper Wung-Sung: Mænd er fra Marstal GennemseGennemse
  • Bog

Mænd er fra Marstal

Af Jesper Wung-Sung (2007)
Surrealistiske, tragikomiske og kærlige portrætter af aggressive, modløse, ofte handlingslammede eller dagdrømmende m...
Læs mere
Jesper Wung-Sung: Lidt berømt, meget berygtet : en skolelærerroman GennemseGennemse
  • Bog

Lidt berømt, meget berygtet : en skolelærerroman

Af Jesper Wung-Sung (2006)
Martin Jensen er 3. generationslærer i en lille fynsk landsby. Da en tidligere elev vender tilbage til byen, åbnes de...
Læs mere
Jesper Wung-Sung: To ryk og en aflevering : noveller GennemseGennemse
  • Bog

To ryk og en aflevering : noveller

Af Jesper Wung-Sung (1998)
Korte realistiske noveller fra en havneby i provinsen. Mænd i alle aldre fra den lille dreng via pubertetsknægten og ...
Læs mere
Jesper Wung-Sung: Trælår : noveller GennemseGennemse
  • Bog

Trælår : noveller

Af Jesper Wung-Sung (2013)
Noveller om alle de ønsker og drømme, problemer og kærestesorger, venskaber og ensomhed, som drenge, teenagere og ung...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Men : roman

Af Jesper Wung-Sung (2014)
To mænd, med en fælles fortid, har kursen sat mod en fremtid der smuldrer. Det er akademikeren Jon og håndværkeren Pe...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Kommer let, går let : digte

Af Jesper Wung-Sung (2015)
Digte om at være ung. Om at miste forbindelsen til livet, sig selv, hinanden og sine fødder. Det er digte om trælår o...
Læs mere