15 film i vinterferien

Af Anonym (ikke efterprøvet)
15.02.16
Skolernes vinterferie er begyndt og Filmstriben har derfor sammensat en blanding af nye og ældre gode børnefilm, som små og større børn kan fornøje sig med i ferien. Filmstriben har et udvalg af film i højkvalitet, der kan streames gratis til pc, tv, smartphone og tablet. Der er nye film og klassikere, såvel danske som udenlandske. I denne omgang er temaet "15 film i vinterferien". Du skal være bosiddende i Næstved Kommune, for at kunne logge på Filmstriben.

De fem for problemer
Danske stemmer, 2013

De fem får problemer
(klik på billedet for at se filmen)

De 5 er endnu en gang klar til at bruge sommerferien på et vildt eventyr. George, Julian, Dick, Anne og hunden Timmy er for første gang alene på campingferie. Her møder de drengen, Hardy, der opfører sig lidt underligt. Hvad der skulle have været en helt almindelig sommerferie ændrer sig hurtigt, da Dick bliver kidnappet. Det står hurtigt klart for de 5 mysterieløsere, at det slet ikke var Dick, men Hardy som kidnapperne var ude efter, men hvorfor?
Filmen er baseret på roman af Enid Blyton.

De fem og djævleklippen
Danske stemmer, 2012

De fem og djævleklippen
(klik på billedet for at se filmen)

Drengepigen George (døbt Georgina) glæder sig til at tilbringe sommerferien sammen med sin hund Timmy. I stedet bliver hun bedt om at være sammen med sine fætre Julian og Dick og deres lillesøster Anne mens hendes far, Quentin, arbejder på et hemmeligt forskningsprojekt. Ferien tager en uventet drejning, da børnene opdager, at nogen er ude efter Quentin og hans opfindelse. Heldigvis er de fem nye venner ikke bange for at kaste sig ud i et vildt eventyr og løse mysteriet. Filmen er baseret på roman af Enid Blyton.

De fem på eventyr
Danske stemmer, 2014

De fem på nye eventyr
(klik på billedet for at se filmen)

De 5 eventyrer George, Julian, Dick, Anne og hunden Timmy holder ferie på en tropisk ø, da de opdager et mystisk halssmykke i et gammelt skibsvrag. Den lokale fiskerpige, Joe, er overbevist om at smykket kan vise vej til en gammel forsvunden piratskat. De 5 går på jagt, men er ikke de eneste, der er interesserede i skatten og med skumle typer i hælene begiver vennerne sig på den vildeste skattejagt.
Filmen er baseret på roman af Enid Blyton.

Delhi safari
Animation, 2011

Dehli safari
(klik på billedet for at se filmen)

Dette er historien om en leopard, hans mor, en abe, en bjørn og en papegøje, der sammen tager på en rejse til Delhi for at bede parlamentet om at svare på nogle meget enkle, men relevante spørgsmål; hvorfor er mennesket blevet det farligste dyr? Kan mennesket ikke forstå, at hvis skovene og dyrene ikke eksisterer, vil mennesket ophøre med at eksistere? Deres rejse foregår alt imens at den skov de bor i, er på randen af ødelæggelse. Og det eneste håb de har for at redde den, er at få menneskene til at forstå, at de skal passe på naturen.

Drengen og verden
Animation, 2013

Drengen og verden
(klik på billedet for at se filmen)

Cuca ser sin far drage af sted mod ukendte mål. Savnet og vinden bærer drengen ud på en sær ekspedition, hvor han oplever futuristisk byliv, arbejdere og arbejdsgivere og i sidste ende ødelæggende, tordnende kanoner. Før han genforenes med far og falder i søvn i mors trygge skød.

Ernest & Célestine
Animation, 2012

Ernest & Célestine
(klik på billedet for at se filmen)

Den lille musepige Célestine vil gerne være kunstner, men skal være tandlæge! Og bamsebjørnen Ernest med musikerdrømme er blevet lidt af en bums! Muse- og bjørneverdenen er skarpt adskilte, men alligevel finder Célestine og Ernest sammen, og et varmt venskab opstår.

F for får filmen
Animation, 2014

F for får filmen
(klik på billedet for at se filmen)

Det initiativrige og opfindsomme får Frode trænger til en fridag fra bondegårdens daglige trummerum, men hans fine plan for en pjækkedag udvikler sig til et mareridt: Landmanden havner i storbyen med hukommelsestab og den trofaste hund Bitzer i en dyrefangers fængsel!

Glaskisten på Isbjerget
Animation, 2014

Glaskisten på Isbjerget
(klik på billedet for at se filmen)

Glaskisten på Isbjerget er et klassisk eventyr om en prinsesse der bliver ramt af en forbandelse og fanget i en glaskiste. For at redde hende fra forbandelsen rejser Hvide Far et isbjerg, og på toppen af isbjerget skal prinsessen sove i 7 år og 7 nætter før nogen kan røre hende. Da de 7 år og 7 nætter næsten er gået og prinsessen igen er i fare, begiver landsbyboeren Antis sig af sted mod toppen. Men vil det lykkes Antis at redde prinsessen i tide?

Den grønne cykel
Danske undertekster, Arabisk, 2012

Den grønne cykel
(klik på billedet for at se filmen)

Wadjda ønsker sig brændende en grøn cykel, og for at få råd deltager hun i en konkurrence på sin skole om at kunne citere Koranen. Vil det lykkes Wadjda at slå de andre piger, og må hun i det hele taget cykle?

En kat i Paris
Animation, 2010

En kat i Paris
(klik på billedet for at se filmen)

Pariserkatten Dino bor hos den lille pige Zoé, men om natten er den med klatretyven Niko ude at stjæle smykker. Da Zoé bliver kidnappet af en gangsterboss, må Dino og Niko redde hende. Uheldigvis er Zoés mor politibetjent, der vil anholde klatretyven, og så går den vilde jagt hen over tagryggene i Paris.

Kauwboy
Danske undertekster, Hollandsk, 2012

Kauwboy
(klik på billedet for at se filmen)

Jojo bor alene med sin far. Han er ensom og bærer på en stor sorg. Da han finder en allike-unge, former der sig et stærkt venskab mellem fugl og dreng. Et venskab der også får betydning for Jojo og hans far.

Den kæmpestore bjørn
Animation, 2011

Den kæmpestore bjørn
(klik på billedet for at se filmen)

Jonathan og hans søster Sofie er på ferie hos deres bedstefar i Nordsverige. Jonathan forsøger alt, hvad han kan for at slippe af med Sofie, men da det endelig lykkes ham, er det på en måde Jonathan ville aldrig have forestillet sig. Sofie bliver kidnappet af en stor bjørn, og nu skal han finde hende i skoven og få hende hjem igen.

Når vinden rejser sig
Animation, 2013

Når vinden rejser sig
(klik på billedet for at se filmen)

Jiro drømmer som dreng om flyvemaskiner og fører i fantasien samtaler med den italienske flydesigner Gianni Caproni. Men han er for nærsynet til at blive pilot og bliver derfor ingeniør og udvikler Mitsubishis jagerfly Zero Fighter, der bliver den japanske krigsindustris es under 2. Verdenskrig.

Rejsen til fjerkongens rige
Animation, 2014

Rejsen til fjerkongens rige
(klik på billedet for at se filmen)

Den lille kanin Johan mister sin mor til Fjerkongen og lever på havet med sin far for at undgå samme skæbne. Men Johan savner sin mor, og da faderen en dag er i land, sætter Johan egenhændigt kurs mod Fjerkongens rige for at finde sin mor.

Sangen fra havet
Animation, 2014

Sangen fra havet
(klik på billedet for at se filmen)

Bens mor forsvandt, da hans lillesøster blev født. Nu er Saoirse seks år og kan stadig ikke tale. Og hvad værre er: Hun er i færd med at forsvinde ganske som sin mor. Ben må på en farefuld færd for at redde sin søster, der drages af sæler og havet.

 

OBS: Pt. 8 lån pr. måned og 4 pr. uge.

For at se film fra Filmstriben på smartphone eller tablet, skal man downloade appen "Filmstriben - i lænestolen". Den er gratis og finde i både App Store og Play Butik.