Næver Ending Stories den 10. august 2019
Næver Ending Stories den 10. august 2019

Nyt om Næver Ending Stories-programmet

01.07.19
I de kommende uger offentliggøres programmet for Næstved Biblioteks nye litteraturfestival Næver Ending Stories!

I løbet af de næste 3 uger begynder vi at varme op til Næstveds nye litteraturfestival for unges fortællinger, Næver Ending Stories. Det gør vi med løbende offentliggørelser af forfattere og kunstnere til årets festival, der finder sted d. 10. august.

Programmet kommer til at byde på bl.a. forfattertalks, skriveworkshop, ordinstallationer, digtoplæsning, historien bag danske rap- og hiphoptekster og meget mere. Vi sætter fokus på fortællinger af, med og for unge og sætter litteraturen fri under åben himmel.

Festivalen kommer til at foregå på udendørs og indendørs scener på Næstved Bibliotek, Grønnegade Kulturkaserne og ved Helligåndshuset. Og i denne uge kan du dykke ned i programmet for scenen ved Helligåndshuset.

Så følg med på Næver Ending Stories her på hjemmesiden og på festivalens Facebook-side, når vi gør klar til et brag af en litteraturfestival lørdag d. 10. august!