Næstved Plademesse 2019
Næstved Plademesse 2019
Næstved Plademesse 2019
Næstved Plademesse 2019
TømrerClaus plader
TømrerClaus plader
TømrerClaus på scenen på Næstved Bibliotek
TømrerClaus på scenen på Næstved Bibliotek
TømrerClaus på scenen på Næstved Bibliotek
TømrerClaus på scenen på Næstved Bibliotek

Varme vinyler og hippiestemning på biblioteket

Af Anonym (ikke efterprøvet)
03.09.19
I lørdags var der for tredje gang velbesøgt grammofonplademesse på Næstved Bibliotek. Messen afsluttedes af legendariske sanger og guitarist, TømrerClaus, der bl.a. gav musikalsk tilbageblik på Thylejren i 1970.

Næstved Plademesse afholdtes for femte gang, men det var tredje gang det blev afholdt på Næstved Bibliotek arrangeret biblioteket sammen med en gruppe lokale pladeentusiaster.

Selvom plademessen officielt åbnede klokken 10 dukkede købere stille og roligt op i tiden op til, mens sælgerne fyldte borde med vinylguldet i mange kasser. For, hvis man er grammofonpladesamler, gælder det jo om at finde lige præcis det man mangler i sin samling. Særligt i middagstimerne dukkede mange op trods det varme solskinsvejr udenfor og snakken og handlerne gik ivrigt. 

Årets plademesse var nogenlunde lige så velbesøgt som sidste år, og da antallet af sælgerborde bevidst var lidt mindre, gav det en fin aktivitet for alle sælgere. 

Det var muligt at købe øl fra Næstved Bryghus, økologisk sodavand fra Gavalina og kaffe og te, og måske var det pga. varmen, men der var godt salget hele dagen, men særligt da TømrerClaus meget præcist klokken 15 gik på scenen, blev væskedepoterne fyldt godt op. 

TømrerClaus i karismatisk miks af blues, tung rock, viser og punk

TømrerClaus er kendt fra Musikpatruljen, Boline Band, Skousen & Ingemann, samt et hav af udgivelser i eget navn. Han udgav sidste år det gennemarbejdede og fine album: "Det lange farvel til 1970", der på forskellig vis er en slags vemodigt og kærligt farvel til både de skelsættende oplevelser, som Thylejren i 1970 gav TømrerClaus og mange andre, og som nok også kan betragtes som hans svanesang indenfor musikbranchen. Der var således en helt speciel og vemodig, men også glad og hippieagtig stemning over hele koncerten.

Publikum fik lidt over en times koncert bredt fra TømrerClaus lange karriere med særligt fokus på de nye sange. Guitarer med specielle effekter blev styret på øvet, ekvilibristisk, fabulerende facon, selvom de af og til drillede lidt, og de mange fortællinger fra særligt "Det lange farvel til 1970" blev leveret med varme og karisma i et musikalsk miks med elementer fra mange genrer: Blues, tung rock, viser og punk. 

Efter koncerten ville mange af de lidt over 80 publikummer gerne have signeret plader, og taget fotos med TømrerClaus inden turen gik ud i den varme sensommereftermiddag efter en dag i den ligeledes varme grammofonpladehimmel.