Nick Cave udstilling på det Kongelige Bibliotek

Udstillingen "Stranger Than Kindness" er flot og rørende, og hænger godt sammen med Nick Caves værk og film, som du har adgang til på Næstved Bibliotek.

Nick Cave er meget populær i Danmark. Han udsolgte for et par år siden Royal Arena ovenpå udgivelsen af albummet Skeleton Tree, som er lidt et retningsskifte for den meget omskiftelige kunstner mod det meget personlige og afdæmpede, som nok i nogen grad skyldtes dødsfaldet af en af hans sønner. 

Måske er det derfor at det lige præcis er i København at udstillingen "Stranger Than Kindness" (titel på en sang på det skelsættende album "Your Funeral My Trial" fra 1986), som er et skridt ind i Nick Caves liv som kunstner og menneske. Ja, det er faktisk skridt. Når du kommer til Det Kongelige Bibliotek med din billet i hånden til et bestemt tidspunkt, som skyldes coronabegrænsninger, så træder du med skridt ned af trappen ned i kælderens udstillingslokaler, som indeholder forskellige rum, som følger en kronologisk rækkefølge.

Først et rum med barndommen, derefter et rum med tiden i Boys next door og The Birthday Party osv. osv. For at slutte med et rum, der illustrerer hans liv og værdier lige nu. Værdier, der, som ved hans koncerter i den her periode, er meget menneskelige og åndeligt opløftende. 

Og det helt særlige er at det er Nick Caves rigtige ting: Hans rigtige bøger, notesblade med sangtekster, hans tegninger, hans kalendre, hans fotos, hans instrumenter osv. Og Nick Cave har gemt rigtigt meget. Det er som om han har haft en anelse om at han ville lave det her værk, som udstillingen egentlig er, et værk over hans liv og værdier, som supplement til alle udgivelserne og særligt også som supplement til filmen: "20.000 Days on Earth" fra 2014, som også er en beskrivelse af hans liv og karriere, nøje orkestreret af Nick Cave selv. Og har du set den, vil udstillingen føles som en udvidelse og kommentar til den. 

Nick Cave udstillingen gør nok mest indtryk på store fans, som der er mange grupperinger af: Nogle mener Nick Cave and the Bad Seeds, nu når det "kun" er Warren Ellis og Nick Cave selv, der står for musikken, ikke er det "rigtige" Nick Cave and the Bad Seeds, andre at det først er nu at han rigtig er til at lytte på osv. osv, men da det på mange måder er en meget velfungerende samlet udstilling over et kunstnerliv, hvor også baggrundsmusikken i lokalerne spiller en stor rolle, er der, vil jeg mene, også noget at komme efter, hvis man ikke er fan. 

Det kan dog anbefales, om man er fan eller ej, lige at have set filmen "20.000 Days on Earth", som optakt til udstillingen. Den kan lånes på biblioteket eller ses på Filmstriben. Se herunder. 

Jeg kan varmt anbefale hele Nick Caves store musikværk og endda også hans bøger, selvom de er noget specielle og svær litteratur. Men frem for alt kan jeg anbefale udstillingen på Det Kongelige Bibliotek, som løber helt ind til den 13. februar 2021. 

Se oplysninger om udstillingen. OBS: Man skal booke tidsrum og ikke bare møde op. 

  • Dvd

Nick Cave - 20000 dage på Jorden

Grænserne mellem dokumentarisme og fiktion flyder sammen i denne musikdokumentar om den 20.000'ende dag i Nick Caves liv
Dvd
  • Film (net)

Nick Cave - 20000 dage på Jorden

Grænserne mellem dokumentarisme og fiktion flyder sammen i denne musikdokumentar om den 20.000'ende dag i Nick Caves liv
Film (net)
  • Grammofonplade

Skeleton tree

Af Nick Cave (2016)
Grammofonplade
  • Grammofonplade

Ghosteen

Af Nick Cave (2019)
Grammofonplade
  • Cd (musik)

Push the sky away

Af Nick Cave (2013)
Cd (musik)
  • Cd (musik)

Dig, Lazarus, dig!!!

Af Nick Cave (2008)
Cd (musik)
  • Bog

Brækposesangen

Af Nick Cave (2015)
Den australske musiker Nick Caves (f. 1957) optegnelser og skitser med indtryk og tanker skitseret på flyselskabernes poser på en amerikansk koncertturne foldes her ud som en mental episk beretning
Bog
  • Cd (musik)

The firstborn is dead

Af Nick Cave (2009)
Cd (musik)
  • Cd (musik)

Abattoir blues : The lyre of Orpheus

Af Nick Cave (2004)
Cd (musik)
  • Cd (musik)

Live from KCRW

Af Nick Cave (2013)
Cd (musik)
  • Cd (musik)

From her to eternity

Af Nick Cave (2009)
Cd (musik)
Foto fra "Stranger Than Kindness"
Foto fra "Stranger Than Kindness"
Foto fra "Stranger Than Kindness"
Foto fra "Stranger Than Kindness"
Af Anonym (ikke efterprøvet)
16.06.20