Nerverne på højkant

Det er nok en kendt sag for rigtige musikelskere, at man sjældnere, jo ældre man bliver, får de helt særlige musikalske oplevelser, der giver gåsehud eller slår benene væk under een. Sådan er det i hvert fald for mig. Derudover har de få gange, det er sket ved en live koncert med musik, som jeg ikke har kendt inden, været helt specielle oplevelser, som jeg bærer med mig videre i livet. 

En sådan oplevelse havde jeg på årets Roskilde Festival. Jeg havde læst i programmet at Die Nerven fra Stuttgart spillede en blanding af post-punk, math og støjrock og det lød på papiret for mig, som det helt rigtige mix, så jeg traskede til Pavillion Scenen lørdag aften for at tjekke dem ud. Jeg dukkede op lidt inde i koncerten og var i starten egentlig lidt skuffet, da den unge trio på scenen virkede til at være lidt i deres egen verden og der var noget ustruktureret og famlende over det musikalske udtryk.

Men som med så megen anden god musik, krævede og kræver Die Nerven en vis fordybelse for at komme ind under huden og den lørdag voksede og voksede koncerten bare på mig, så jeg ved afslutningen stod tilbage med lyst til meget mere sammen med det primært tyske publikum, der tydeligvis kendte Die Nerven og blandt andet havde medbragt stort tysk flag, som vi i front undervejs pludselig stod inde under - ret specielt og underligt passende. Die Nerven havde bestemt også lyst til mere - blandt andet ville den drengede trommeslager, der spillede i underbukser  stagedive og spurgte pænt, underligt genert, men samtidig fandenivolsk om lov, men fik et nej og gav op... 

Hjemkommet fra Roskilde Festival har jeg opstøvet al den musik med Die Nerven jeg kunne komme i kontakt med. Desværre er det selvfølgelig ikke så nemt at få fat i den her tysksprogede undergrundspunkstøjrock på grammofonplade, som er det format jeg helst vil eje. Heldigvis er der en række af deres gode sange på youtube og så opdagede jeg at Roskilde Bibliotekerne sandelig har deres helt nye album Fun på CD - jubi!

Fun er, som man kan bekræftes i ved at læse tyske anmeldelser af albummet, simpelthen et moderne, sjældent postpunk/støjrock mesterværk. Alle lyde sættes skævt på den helt rigtige måde og der er så sindssygt meget nerve i fremførelsen af teksterne som jo, som den slags skal, handler om hvordan man som et følsomt menneske i umulig kamp forsøger at finde mening og ro i en voldsom fremmedgørende verden. Fx illustreret ved denne tekststump fra sangen Angst: