Et (LP-)cover siger mere end tusind ord

Af Anonym (ikke efterprøvet)
12.12.14

Jeg kom til at tænke på hvilke LP-covers jeg har hængt op på væggen derhjemme i min stue og hvorfor? Jeg har købt to rammer til LP-covers og der skulle jo så vælges to LP’er til væggen, som signalerede det jeg vil associeres med… For i øvrigt jo fuldstændig ligesom man gør det på sin virtuelle facebook-væg. 

Førstevalget af LP-cover er The Rolling Stones LP: Let it Bleed. Det er selvfølgelig både et signal om at jeg er stor, stor fan af Stones, men der er jo også en grund til at jeg netop har valgt det album. Coveret i sig selv, synes jeg er virkelig legende, charmerende og interessant at kigge på med de mange forskellige typer af lag i grammofonlagkagen – samtidig signalerer det jo også i sig selv grammofoner og LP’er som jeg jo også er glad for.

Cover til Let it bleed af The Rolling Stones

Musikken afspejler også dette: Hele det menneskelige følelsesregister er repræsenteret: Det er opløftende, næsten åndeligt, men samtidig på en meget desperat måde. Frem for alt indrammer det alt det, som mange, i hvert fald jeg, vel allermest forbinder The Rolling Stones med: Sexet, sjælfuld musik af den ikke-intellektuelle slags. Skal en sang overbevise dig om at jeg har ret i det, må det være Gimme Shelter, som jeg ikke kan tro noget menneske kan sidde stille til – eller i det mindste være uberørt af.

Her Gimme Shelter i en god live-udgave, der dog ikke helt matcher LP-versionen:

Næstved Bibliotek har kun cd-udgaven - endnu - men Let it bleed på LP kan bestilles via bibliotek.dk

GennemseGennemse
  • Cd (musik)

Let it bleed

Af The Rolling Stones (2002)
Læs mere