Se en dokumentarfilm i din vinterferie

Tre dokumentarfilm til din vinterferie

CPH:DOX er snart tilbage - imens vi venter, er der her en lille stribe af dokumentarer fra sidste års festival. De kan alle ses kvit og frit på Filmstriben, så længe du bor i Næstved Kommune og har en lånerkonto.

Rejsen til Utopia

Den første film på listen er "Rejsen til Utopia". Dokumentaren følger en dansk-norsk familie, der som så mange andre er meget optagede af klimakrisen. De beslutter dog at tage det skridtet videre og er med til at starte det sydsjællandske grønne kollektiv Permatopia. Men med drømmen om at leve grønt, følger dog også med en masse personlige kompromisser, som hele familien må tage stilling til. 

Filmen giver et rigtigt spændende indblik i en families søgen efter, hvordan de kan nedsætte deres klimaaftryk og leve i bedre balance med naturen, samt de svære valg der følger med.
Den er særlig fokuseret på faren og hans indre kamp, hvor han på den ene side føler en stor skyld over for sine børn og de kommende generationer over den tilstand vi efterlader planeten i, men samtidig har rigtig svært ved at være i de kompromiser, der er nødvendige at tage, for at være en del af "Utopia".

Filmen er super relevant, da det på mange måder er lignende valg vi alle, i forskellig grad, må træffe i hverdagen.
 

The Fight

"The Fight" er en dokumentar-film om advokaterne hos ACLU (American Civil Liberties Union) og deres kamp mod præsident Trumps angreb på borgerrettighederne. Filmen tager udgangspunkt i en række retsager mod Trumps og hans regerings forsøg på at adskille forældre og børn ved den mexicanske grænse, blokere adgang til fri abort, udvise transkønnede soldater fra militæret og rulle stemmerettigheder tilbage.

Filmen giver et spændende indblik i borgerretighedsforkæmpernes daglige kamp og hverdag, samt i den højspændte polariserede værdikamp der fandt sted under præsident Donald Trump og som stadig ulmer under overfladen i det stadig meget fragmenterede USA.
 

Feels Good Man

"Feels Good Man" handler om kunstneren Matt Furie og hans nok mest berømte kreation, Pepe the frog.

Pepe the frog var et af de første såkaldte memes der tog internettet med storm og filmen er et spændende indblik i udviklingen af internetkulturen, set gennem øjnene på en kunstner der oplever, hvordan hans figur slipper fra ham og leve sit helt eget liv på internettet. Pepe the frog gik fra et være en symbol på når noget føltes godt, til at blive brugt at det radikale højre og blive en symbol på rascisme og had.
Filmen gør et rigtig godt stykke arbejde med at vise hvordan internetkulturen har udviklet sig gennem tiden og lever sit helt eget liv, men samtidig har en kæmpe indflydelse på alt fra populærkultur til politik.  

Det er utroligt fascinerende at følge Pepes rejse, samt den magtesløshed man som individ kan føle, når man står over for det store monster som internettet kan være. Men filmen viser også nødvendigheden af at tage kampen op og kæmpe for det man tror på.

Filmen gør et rigtig godt stykke arbejde med at vise hvordan internetkulturen har  udviklet sig og det er super spændende at følge den rejse som Matt og hans skabelse Pepe the frog gennemgår.
 

Alle tre film er tilgængelige på filmstriben netop nu, så det er bare at lave en pose popcorn eller skære nogle gulerodssnacks og starte op for hjemmebiografen.

God fornøjelse!