Amy Adams i rollen som Margaret Keane

Gratis filmhygge om kvinder i kunsten

06.01.23
Er du nysgerrig på kvinder i kunsten, og har du lyst til at se en god film helt gratis? Så kan du lige nu se 'Big eyes' helt gratis på Filmstriben!

I januar er der igen mulighed for at se en film for 0 point.  Denne gang er det en film af en af Hollywoods mest krøllede hjerner, Tim Burton, som også står bag hitserien ’Wednesday’ og film som ’Charlie og Chokoladefabrikken’.

Denne gang har han instrueret det biografiske drama ’Big eyes’ om den amerikanske kunstmaler Margaret Keane, som i 1950-60 opnåede succes med sine kitschede malerier af børn, kvinder og dyr med store og udtryksfulde øjne.

Margaret (Amy Adams) er fraskilt og må sørge for at få en fast indkomst, så hun kan beholde forældremyndigheden over sin datter. Hun møder maleren Walter Keane (Christoph Waltz) som frier til hende og tilbyder at tage dem begge til sig. Det betyder, at Margaret kan fortsætte med at male sine ikoniske billeder og det varer ikke længe, før de bliver opdaget og snart er en indbringende forretning. Rollefordelingen mellem dem bliver, at Margaret sidder i sit atelier og maler og den charmerende Walter, rejser rundt med billederne og fører sig frem som kunstneren. Lige indtil den dag, hvor Margaret får nok.

Se filmen her. 

Kvinder i kunsten – i mændenes skygger

At mænd tager æren for kvinders arbejde eller bevidst lader dem stå i skyggen af sig selv, er ikke et ukendt fænomen. Temaet ses også i eksempelvis ’The wife’ med Glenn Close og ’Colette’ med Keira Knightley.

Er du nysgerrig på at dykke mere ned i temaerne, har Filmstriben en hel liste med film, der handler om kvinder i kunsten. Titlerne spænder vidt og bredt fra et fiktionelt portræt af Frankenstein-forfatteren, Mary Shelley til en smuk, animeret dokumentar om Tove Ditlevsens liv og virke.

Kvinder i litteraturen

Lige såvel som i kunstens verden, har litteraturens verden også været mandsdomineret længe, og mange kvinder har måttet udgive under mandlige pseudonymer eller ladet deres forlæggere tage æren for deres værker. Har du lyst til at blive klogere på den slags seje, kvindelige forfattere, har Næstved bibliotek en masse forskellige titler af kvinder, der i deres tid, måtte skjule deres identitet eller stå i skyggen af mænd. Se titlerne herunder. 

Et af de mest kendte, danske eksempler er formentlig Karen Blixen, som også har udgivet bøger under pseudonymerne Isak Dinesen, Osceola og Pierre Andrézel, for at blive anerkendt for sit forfatterskab.

Ligeså måtte den franske forfatter, Anne Desclos, skjule sin identitet, da hun i 1954 skrev den erotiske, sadomasochistiske roman 'O's historie'. Bogen udkom under pseudonymet Pauline Réage, og blev kun udgivet ved hjælp af hendes elsker, literaten Jean Paulhan og forlæggeren Jean-Jacques Pauvert. Da romanen blev udgivet mente man, at det kun kunne være en mand, der havde skrevet en sådan roman, og Anne Desclos stod først frem som forfatter til bogen i 1994.  

Og vidste du at Anna Grigoryevna Dostoevskaya havde stor indflydelse på sin mand, Fjodor Dostojevskijs mest produktive periode? Hun var hans forlægger, redaktør, litterære agent og stenograf og tog sig i øvrigt af alt det økonomiske og administrative, der satte skub i Fjodors store succes. Hendes arbejde er sidenhen blevet anerkendt, men var ikke populært i 1800-tallets Rusland. Hun har skrevet en bog om deres liv sammen og det arbejde, hun udførte for at hjælpe ham i sit forfatterskab. 

Gå på opdagelse titlerne - vi håber de inspirerer til ny læring og god underholdning!

Materialer
GennemseGennemse
  • Bog

Frankenstein

Af Mary Shelley (1994)
En genial videnskabsmand formår efter mange forsøg at skabe et nyt menneske - et uhyre, som kun lever for at tage hæv...
Læs mere
Tove Ditlevsen: Tove Ditlevsen om sig selv GennemseGennemse
  • Bog

Tove Ditlevsen om sig selv

Af Tove Ditlevsen (2020)
Genudgivelse af biografisk bog fra 1975, hvor Tove Ditlevsen fortæller om sit liv ud fra et udvalg af den litteratur,...
Læs mere
Tove Ditlevsen: Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø : digte i udvalg GennemseGennemse
  • Bog

Der bor en ung pige i mig, som ikke vil dø : digte i udvalg

Af Tove Ditlevsen (2018)
Digte. Tove Ditlevsen digte under temaet "Det jeg er og det jeg burde være", med fokus på kvindens rolle og...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Skygger på græsset (Ny retskrivning)

Af Karen Blixen (2019)
Erindringer fra Kenya
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Gengældelsens veje (Moderne retskrivning)

Af Pierre Andrézel (2008)
To unge engelske pigers oplevelser i huset hos en mystisk præst i Frankrig
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Den afrikanske farm (Moderne retskrivning)

Af Karen Blixen (2005)
Om livet på Karen Blixens kaffefarm i Kenya, hvor hun opholdt sig fra 1914-1931
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

O's historie & O vender tilbage

Af Pauline Réage (2013)
Erotiske beretninger om en kvinde, som med pisk og tvang lærer at stille sin krop til rådighed for enhver og at nyde det
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Mit liv med Dostojevskij (Ved Ulla Koppel)

Af Anna Grigórjevna Dostojevskaja (2021)
Fortællingen om Anna Grigórjevnas 14 års ægteskab med Dostojevskij, hvor hun var hans stenograf, sekretær, forlægger,...
Læs mere