Hjemme-Cinemateket
Hjemme-Cinemateket

Bag om filmene med "Hjemme-Cinemateket"

23.01.21
Mangler du film-talks, filmanbefalinger og gode streaming-tips derhjemme? Så har Filmhusets biograf et godt tilbud, som de kalder Hjemme-Cinemateket.

Vil du gerne bag om filmene, vide mere om instruktørerne og deres bevæggrunde for at lave deres film? 
 
På "Hjemme-Cinemateket" er der mulighed for at se filmintroduktioner, filmede talks og et nøje udvalg af film, der kan ses hjemme i sofaen. Mange af de film, som diskuteres og præsenteres her, kan ses på Filmstriben. 

Der er med andre ord god grund til at udforske hjemmesiden. Lige nu er der temaer om Pedro Almodóvar, dansefilm og talks om Francois Truffaut, David Lynch, Terrence Malick, 'Kvinder uden mænd', afrikansk film mv. Og der er mere på vej f.eks. anbefalinger fra filmhistorien årti for årti, film noir-tema mv.

Gå i "Hjemme-Cinemateket" her

God fornøjelse!