#Metoo-overblik

Lige nu er der fokus på ligestilling og #Metoo indenfor mange forskellige brancher - senest musikbranchen - i form af vidnesbyrd og underskrifter. På Faktalink kan du få et overblik over udviklingen hertil.

"Internetfænomenet og den globale bevægelse #MeToo kom på rekordtid på alles læber, da den i oktober 2017 brød igennem i Hollywood med massive beskyldninger om seksuelle krænkelser i filmbranchen. Siden har den bredt sig til resten af verden og vakt enorm debat om køn og ligestilling og er blevet kaldt for ”historisk”, ”feministisk nybrud”, men også for ”heksejagt” og ”folkedomstol”. Uanset hvad har den skabt et socialt fællesskab på tværs af nationer og et viralt rum, hvor kvinder og mænd kan udtrykke solidaritet, dele beretninger og afdække seksuel chikane.

Da den første #MeToo-bølge skyllede ind over verden, slog den ikke rigtigt igennem i Danmark. Men da tv-vært Sofie Linde i august 2020 delte sin egen personlige historie med sexchikane, fik hun sat gang i en ny bevægelse, hvor kvinder i mange forskellige brancher stod frem for at gøre op med seksuelle krænkelser og chikane."

Sådan lyder indledningen på en fin overbliksartikel på Faktalink, som du kan logge dig på med dit bibliotekslogin og læse herunder. 

Skøn- og faglitteratur giver en anden mulighed for at leve sig ind i det komplicerede følelsesmæssige felt, som seksuelle overgreb er. Vi anbefaler nogle nyere bøger herunder. 

Aktuelt arrangement
Mandag d. 20. oktober livestreamer vi interview med Matilda Gustavsson, som er journalisten, der afdækkede de overgreb, som den såkaldte "kulturprofil" stod bag i Stockholm. I bogen "Klubben" fortæller hun om det arbejde og du kan altså se interview med hende mandag d. 20. oktober kl. 19.30. Se mere om arrangmentet og tilmeld dig her

Matilda Gustavsson: Klubben : en undersøgelse
  • Bog

Klubben : en undersøgelse

Journalisten Matilda Gustavssons (f. 1987) beretning om hendes oprulning af den svenske skandalesag, hvor seksuelle overgreb i det finkulturelle miljø fik store konsekvenser for Det Svenske Akademi og Nobelprisuddelingen i litteratur
Bog
Kate Elizabeth Russell: Min mørke Vanessa
  • Bog

Min mørke Vanessa

Vanessa begynder på kostskole og forelsker sig i sin litteraturlærer. De får et seksuelt forhold, der besætter Vanessa og præger hendes liv voldsomt - også som voksen
Bog
Vanessa Springora: Samtykket
  • Bog

Samtykket

V. er en pige på 13 og G.M. en mand på 50 - samt forfatter kendt for sine seksuelle forhold til purunge piger. De indleder et forhold. Først 30 år senere tør V. stå frem og fortælle om forholdet, som fik store konsekvenser for hende
Bog
Ronan Farrow: Catch and kill : sex, løgn og magtens beskyttelse af Harvey Weinstein og andre seksualforbrydere
  • Bog

Catch and kill : sex, løgn og magtens beskyttelse af Harvey Weinstein og andre seksualforbrydere

Af Ronan Farrow (2020)
Om hvordan journalisten Ronan Farrow (f. 1987), trods massiv modstand og åbenlyse trusler, fik historien om Harvey Weinsteins sex- og magtmisbrug frem i lyset
Bog
Liv Nimand Duvå (f. 1987): Rosenreglen : roman
  • Bog

Rosenreglen : roman

En ung kvinde flytter i kollektiv for at arbejde på sin performance til Aarhus Kunsthal. Men i arbejdet med kunsten indhenter fortiden hende
Bog
Kenneth Reinicke: Mænd der krænker kvinder : reflektioner i kølvandet på #MeToo
  • Bog

Mænd der krænker kvinder : reflektioner i kølvandet på #MeToo

Med udgangspunkt i krænkelsesberetninger fra den danske debat om sexchikane diskuteres sexchikane med fokus på mandens rolle, og der søges skabt en dybere forståelse for, hvorfor sexchikane forekommer, og hvordan vi som samfund kan bekæmpe fænomenet
Bog
Helle Hinge: #MeToo
  • Bog

#MeToo

Af Helle Hinge (2019)
Historien om hvordan #MeToo-bevægelsen opstod i USA i 2017, og sidenhen spredte sig til hele verden. Med forklaring af begreber som krænkelse og sexchikane og eksempler på nutidige sager og den senere kritik af hashtagget
Bog
Delphine de Vigan: Dage uden sult : roman
  • Bog

Dage uden sult : roman

Den 19-årige anoreksiramte Laure indlægges på hospitalet, da hendes vægt når 35 kilo og hun er i overhængende livsfare. Nu starter hendes langsomme kamp for at vende tilbage til livet
Bog
Foto: Martin Sylvest / Scanpix
Foto: Martin Sylvest / Scanpix
Af Anonym (ikke efterprøvet)
05.10.20
Emne