Forårsdigt – af Marie Bregendahl

Måske har du også fået et tættere forhold til naturen i denne tid, hvor mange af os arbejder hjemme og derfor har ekstra brug for at komme ud i den. I de kommende uger bringer vi jævnligt naturinspirerede digte her på hjemmesiden, sammen med billeder fra steder i lokalområdet, som vi selv holder af.

Vaar Paany

Nu synker Væden i Damme og Sig,
Nu grønnes de lave Kær;
nu fyldes Luften af Ve og Skrig
fra Vibernes blinkende Hær.
Nu lægger Bonden sin Sæd i Muld,
Nu klukker Hønen for Kyllingekuld,
- hør Hanen galer i vilden Sky
                      Joh,
det er Vaar, det er Vaar paany!

Nu dufter Mulden af Grøde og Liv,
det spirer i Frø og i Straa.
Til Vejrs gaar Lærken, før Sol opstaar,
og jubler mod Himmelens Blaa.
Nu knoppes Havernes Hække og Træer,
nu pusler med Reden den spættede Stær;
- Se solens Blink over Bakker og By,
                       Joh,
det er Vaar, det er Vaar paany!

Nu fødes Uro i Unges Sind,
det gærer i Safter og Blod,
de lister bag Gavl, naar Sol gaar ned,
og Skumringens Skjul gir Mod.
De sukker, de længes, er sorrig, er glad,
de drages, de drives og ved ej af hvad.
- se Kinderne rødmer og Blikket er sky; -
                         Oh!
det er Vaar, det er Vaar paany!

Digtet er fra Filtret Høst, 1937

Marie Bregendahl (1867-1940) kunne som få, skildre det landlige hverdagslivs sorger og glæder med både en rå realisme og et moderne blik for menneskesindets pludselige omslag. Hun har et særligt blik for kvindernes forhold på gårdene og beskriver både samfund og individ, omgivelser og sindsstemninger.
Filtret høst er forfatterens eneste digtsamling.