Billede af kvinde, der taster på tablet
Billede af kvinde, der taster på tablet

Så er eReolen klar med en ny app til Android

26.01.15
Nu kan du hente den nye Android app fra eReolen i Google Play Butik eller opdatere din gamle eReolen Android app gennem Google Play Butik.

eReolens app giver adgang til både e-bøger og lydbøger fra eReolen, ligesom du også har mulighed for at reservere ebogstitler. Derudover indeholder app'en en række nye features som f.eks.:

  • - Ny integreret e-bogslæser
  • - Integreret lydbogsplayer
  • - Online og offline læsning/afspilning
  • - Nyt interface der er udviklet til smartphones og tablets
  • - Udvidet formidling og inspiration til læsning

eReolens app præsenterer masser af inspiration til læsning og lytning med temaer, nyheder og videoer. App'en præsenterer også stærke digitale biblioteksservices som fx Litteratursidens anmeldelser og forfatterportrætter fra Forfatterweb.

eReolens Android app er helt redesignet, og du vil derfor opleve et helt andet udseende end den gamle app. Du skal være opmærksom på, at når du opdaterer din gamle Android app til den nye, vil de lån, du har downloadet i app’en ikke være downloadet længere. Du kan downloade dine lån til den nye app uden at det tæller som et ekstra lån.

Din Android smartphone eller tablet skal understøtte minimum version 4.4 for at få det fulde udbytte af eReolens nye app

Se vejledning til den nye app

Læs også nyhed om den nye version af eReolen