Glødepære. Foto: Zach Lucero for Unsplash.
Glødepære. Foto: Zach Lucero for Unsplash.

Nytårsquizzer

27.12.23
Quiz med om året der gik og året der kommer.

Nytårstid er quiztid. Vi har fundet en række forskellige nytårsquizzer, som du kan kaste dig over. Held og lykke!

Jyllands-Postens nytårsquiz
Til nytår er der tradition for at se ind i den helt store og blankpolerede krystalkugle og spå om, hvad det nye år kommer til at byde på. Det er i hvert fald udgangspunktet for Jyllands-Postens nytårsquiz. Du kan også se svarene på sidste års nytårsquiz her.

Weekendavisens julequiz
Weekendavisen kalder godt nok deres traditionsrige quiz for en julequiz, men den kan også sagtens bruges til nytår. Med sine 200 spørgsmål er Weekendavisens julequiz en af de længere af slagsen, og de små grå kommer i den grad på arbejde. Pointgivningen er baseret på ren tillid, for man registrer selv, om ens svar er rigtige eller forkerte.

DRs nytårsquiz
Stormflod, slankemedicin, AI og ministerrokader. De 25 spørgsmål i DRs nytårsquiz byder på lidt af hvert. Der er spørgsmål om politik, kultur, sport og meget mere, så der er lidt for en hver smag.

Den store quiz om 2023 fra Information
Traditionen tro er Information tilbage med intet mindre end 100 spørgsmål til året, der gik.

Alt.dk's store ”Året der gik”-quiz 2023
Redaktionen på alt.dk har i samarbejde med Bezzerwizzer lavet denne quiz, som du kan teste venner og familie i.