Nyheder på Filmstriben: Norsk film med tyngde

Af Anonym (ikke efterprøvet)
29.01.16
Filmstriben har et udvalg af film i højkvalitet, der kan streames gratis til pc, tv, smartphone og tablet. Der er nye film og klassikere, såvel danske som udenlandske. I denne omgang er temaet "Norsk film med tyngde". Du skal være bosiddende i Næstved Kommune, for at kunne logge på Filmstriben.

1001 gram
Danske undertekster, Norsk 2014

1001 gram
(klik på billedet for at se filmen)

Marie er en nogle-og-30-årig, fraskilt kontrolfreak, der arbejder på et videnskabeligt laboratorium for mål og vægt, og som betragter verden med en tilsvarende afmålt og kølig distance. Da hendes far, en legendarisk videnskabsmand, bliver syg, får Marie til opgave at transportere en vægt på ét perfekt kilo – som er laboratoriets store stolthed og et objekt omgærdet af grænseløs respekt blandt hendes kolleger – til en konference i Paris, hvor den skal måles efter i sømmene. Men Maries rejse til Paris bliver et gram eller to mere romantisk, end hun lige havde forestillet sig, mens Hamer med vanlig pokerfjæs lader hverdagens magi folde sig ud og understreger, at ikke alt her i livet kan måles og vejes.

Blind
Danske undertekster, Norsk 2013

Blind
(klik på billedet for at se filmen)

Ingrid er blevet blind og går nødigt uden for sin lejlighed. Hun er stadig fysisk attraktiv, men har svært ved at kommunikere med sin mand, der er i færd med at glide fra hende. Til gengæld glider han ind i Ingrids fantasiverden, hvor den pornoafhængige Einar og den enlige mor Elin spiller en stor rolle.

Hawaii, Oslo
Danske undertekster, Norsk 2004

Hawaii, Oslo
(klik på billedet for at se filmen)

I et særpræget døgn krydses en række skæbner i Oslo. Vidar drømmer, at vennen Leon bliver kørt ned af en ambulance og han forsøger desperat at komme ulykken i forkøbet.

Kys mig for fanden
Danske undertekster, Norsk 2013

Kys mig for fanden
(klik på billedet for at se filmen)

17-årige Tale har en eneste drøm; at blive skuespiller. Så hun har brug for: erfaring, et teaterstykke, en instruktør og sin amatørteatergruppe. Men det er ikke alt, der går som Tale har planlagt og da fodboldidioten Vegard ovenikøbet får hovedrollen som hendes kæreste, er hun lige ved at opgive hele projektet.

Limbo
Danske undertekster, Engelske, Svensk, Norsk 2010

Limbo
(klik på billedet for at se filmen)

Sonia og hendes to børn ankommer i 1973 til Trinidad, hvor hendes mand er udstationeret. Alt tegner lyst og spændende lige indtil hun opdager, at han har haft en affære med en lokal kvinde.

Mig og Yngve
Danske undertekster, Norsk 2008

Mig og Yngve
(klik på billedet for at se filmen)

Gymnasieeleven Jarle bliver bedste ven med den salonanarkistiske Helge, og han bliver kæreste med klassens flotteste pige. Alt er således såre godt, da en ny dreng begynder i klassen. Yngve er til bløde værdier, og den stille, venlige dreng tiltrækker på alle måder Jarle!

Oslo, 31. august
Danske undertekster, Norsk 2011

Oslo, 31. august
(klik på billedet for at se filmen)

Narkomanen Anders får udgang fra afvænningsklinikken, da han skal til jobsamtale. Bagefter bruger han dagen til at opsøge gamle bekendte, der ikke alle er glade for at se ham igen. Anders kommer så til at tænke over alle de forspildte muligheder og må tage stilling til, hvordan han skal komme videre i livet.

Seje børn græder ikke
Danske undertekster, Norsk 2014

Seje børn græder ikke
(klik på billedet for at se filmen)

Anja er en livsglad pige som elsker fodbold. Klassekammeraten Jonas bryder sig ikke om, at piger spiller fodbold og særligt ikke når de er så dygtige som Anja. Jonas prøver at gøre livet surt for Anja og hendes venner, men hun synes, han er dum og fjollet og driller ham tilbage, uden at opdage at han faktisk er forelsket i hende. Så bliver Anja alvorlig syg og alting ændrer sig for altid.

Sult
Danske undertekster, Dansk, Norsk 1966

Sult
(klik på billedet for at se filmen)

Den fattige digter lever på sultegrænsen i Kristiania 1890, men på trods af elendigheden bevarer han værdigheden og håbet om et gennembrud og et møde med den pige fra borgerskabet som han i sin fantasi kalder Ylajali.

Sygt lykkelig
Danske undertekster, Dansk, Norsk 2010

Sygt lykkelig
(klik på billedet for at se filmen)

Kaja lever et lykkeligt liv med Eirik og sønnen Theodor langt ude på landet i Norge - eller det synes hun i hvert fald selv hun gør. Men da Sigve og Elisabeth med adoptivsønnen Noa flytter ind ved siden af forandrer alting sig.

Ta' mig
Danske undertekster, Norsk 2011

Ta' mig
(klik på billedet for at se filmen)

'Ta' mig' er et indblik i en ung piges hverdag med alle de komplikationer, man kan støde på, når man skal indstille sig på at være ved at blive voksen. Skuepladsen er en søvnig lille by i Norge med det lidet flatterende navn Skoddeheimen, hvor alting bare er alt for stille.

Troldjægeren
Danske undertekster, Norsk 2010

Troldjægeren
(klik på billedet for at se filmen)

Den 13. oktober 2008 modtager et filmselskab 2 harddiske med 283 minutters film om tre studerende, som får kontakt med en troldjæger, og som filmer hans meritter. Optagelserne dokumenterer, at trolde eksisterer, og at trolde er farlige rovdyr!

De usynlige
Danske undertekster, Dansk, Norsk 2008

De usynlige
(klik på billedet for at se filmen)

Jan løslades efter 8 år i fængsel for et mord på en lille dreng. Han får under navnet Thomas job som organist, men hans forsøg på at skabe en ny tilværelse forstyrres, da drengens mor opsøger ham for at få en forklaring.

Vildmark
Danske undertekster, Norsk 2003

Vildmark
(klik på billedet for at se filmen)

En tv-research i vildmarken udvikler sig til et mareridt for den barske producer og hans unge team. Der er et lig i den mystiske skovsø, og den straffende ondskab lurer i den mørke skov.

OBS: Pt. 8 lån pr. måned og 4 pr. uge.

For at se film fra Filmstriben på smartphone eller tablet, skal man downloade appen "Filmstriben - i lænestolen". Den er gratis og finde i både App Store og Play Butik.