Nyd sommeren med biblioteket
Biblioteket er aldrig mere end et klik væk

Nyd sommeren med biblioteket

Af Anonym (ikke efterprøvet)
09.07.20
Selvom ferien måske nydes langt fra et bibliotek, så er biblioteket aldrig mere end et klik væk!

Biblioteket er med dig, hvad enten du holder "staycation" i baghaven, tager på øhop i det fynske øhav, besøger solskinsøen Bornholm, traver langs Hærvejen eller noget helt femte.

Med telefon eller tablet har du via appen "Biblioteket" altid en direkte line åben til biblioteket og alle de mange tilbud, der venter dig digitalt.

Med din smartphone i lommen kan du f.eks. hurtigt på en regnvejrsdag trylle en god film frem på Filmstriben, eller du kan lytte til en god lydbog fra eReolen i hængekøjen, hvis din bogstak pludselig er læst op.

Hvis tiden bliver lidt for lang for dine børn på bagsædet, så er det nemt og hurtigt at finde en bladrebog frem i eReolen Go! 

Eller hvis din teenager ke-e-e-der sig bravt i ferien, vil det med garanti vække jubel, at de nyeste fantasyudgivelser på engelsk ligger klar til download i eReolen Global.

Kort sagt så er bibliotekets digitale tilbud guf for enhver smag og for alle i familien. 

Læs mere om nogle af bibliotekets digitale materialer herunder og find mange flere på: naesbib.dk/e-materialer

Nyd sommeren med biblioteket :-)

Nyd sommeren med eReolen
eReolen
Med eReolen får du adgang til en lang
stribe danske e-bøger og lydbøger, og du
finder bl.a. kærlighedsromaner, historiske
bøger, biografier og nye krimier.

Læs mere om eReolen her
 

Nyd sommeren med eReolen GO!
eReolen GO!
Med eReolen Go! finder du e-bøger og
lydbøger perfekt til børnene.

Læs mere om eReolen GO! her

Nyd sommeren med eReolen Global
eReolen Global
Med eReolen Global kan du læse eller lytte dig til gode historier på engelsk. 
Hvis du har udlængsel, så er der også rejsebøger fra Lonely Planet.
Hvis du hungrer efter gode historier, så er der romaner. 
Hvis du er til genrelæsning, så er der krimi, science-fiction, fantasy og meget mere.

Læs mere om eReolen Global her

Nyd sommeren med RB Digital Magazines
RB Digital Magazines
I RB Digital Magazines finder du lækre, populære udenlandske magasiner som Country Living, Cosmopolitan og National Geographic.
Der er magasiner for enhver smag. Du finder også 9 danske magasiner bl.a. Din Vinguide, Vi Unge, Spis Bedre, Alt om haven og Datatid.

Læs mere om RB Digital Magazines her

Nyd sommeren med Filmstriben
Filmstriben
I filmstriben kan du finde gode kvalitetsspillefilm, dokumentarfilm, kortfilm og animationsfilm for hele familien. 
Her finder du film, som du ikke kan finde på andre streamingtjenester. 

Læs mere om Filmstriben her

Artiklen er en bearbejdet udgave skrevet af Gitte Hansen, Randers Bibliotek