Cavlingprisen - mordbrand, ungdomspsykiatri eller plejehjem?

Den 8. januar kl. 15 bliver det offentliggjort, hvem der vinder Danmarks fineste journalistiske pris.

Prisuddelingen bliver streamet, så alle kan se med.
Læs mere på Journalistforbundet.

De tre nominerede projekter

Plejehjemmene bag facaden
Kim Maintz, Sara Munck Aabenhus og Michael Bech nomineres for dokumentaren ”Plejehjemmene bag facaden”, vist på TV2. Med skjult kamera har journalisterne dokumenteret nedværdigende og rystende forhold for beboerne. Se klip fra udsendelsen og interviews med de involverede på TV2.

Forbandet ungdom
Anders Legarth Schmidt, Politiken, nomineres for sine empatiske fortællinger fra børne- og ungdomspsykiatrisk afsnit B 204. Antallet af unge med ADHD, autisme og depression stiger. Over otte kapitler giver han læserne adgang til livet som indlagt teenager - med op og nedture.

Scandinavian Star
Lars Halskov, Mikala Krogh og Nikolaj Scherfig er nomineret for deres tv-dokumentarserie ”Scandinavian Star”. Selv 30 år efter den uopklarede mordbrand, formår de at give en nærværende og gribende beretning om mistede liv og tragedien på færgen i april 1990. Serien bygger på Lars Halskovs bog Branden – gåden om Scandinavian Star.

Denne nyhed er oprindeligt skrevet af Biblioteket, Helsingør Kommunes Biblioteker.

Du kan også læse eller lytte til bøger fra nogle af de tidligere vindere:

  • Ebog

Beskidte milliarder : da Danske Bank blev centrum i verdens største hvidvasksag

Journalistisk bog der kronologisk afdækker skandalen med hvidvask af milliarder i Danske Banks filialer i Estland. Bogen giver desuden et indblik i journalisternes metoder og overvejelser, mens de afdækker sagen
Ebog
  • Ebog

Blekingegadebanden

Om Blekingegadebanden fra starten i 1960'erne, da kommunisterne Gotfred Appel og Ulla Hauton samler en gruppe oprørske unge mennesker under sig og danner en illegal celle, til deres stribe af røverier kulminerer med røveriet mod Købmagergades Postkontor i 1988, hvor en politibetjent bliver skudt, samt om justitsministeriets rolle i forbindelse med at gruppen ikke allerede i 1983 bliver afsløret
Ebog
  • Lydbog (net)

Mørkelygten : embedsmænd fortæller om politisk tilskæring af tal, jura og fakta

Af Jesper Tynell (2015)
Lydbog (net)
En stak aviser. Foto: Colourbox
04.01.21