Sommerbogen 2019 - Anmeld tre bøger og vind bogpræmier

Danmarks største læsekonkurrence for de 7-14-årige starter den 14. juni. 

Sådan foregår Sommerbogen:
I Sommerbogen gælder det om at læse og anmelde en masse bøger i løbet af sommerferien.

Vi håber du har lyst til at være med. I videoen herunder kan du se, hvordan du laver en anmeldelse på biblo.dk og måske bliver en af de heldige vindere.

7-14 år - sådan gør du:

1. Læs 3 valgfrie bøger
2. Find bøgerne på biblo.dk og klik på ”Lav en anmeldelse”
3. Skriv dine anmeldelser som tekst eller upload en video.

Når du har lavet mindst tre anmeldelser på biblo.dk, er du med i konkurrencen om en af de fem store hovedpræmier, som uddeles når konkurrencen er slut. De kaldes ”anmelderpriserne” og er:

• Sommerbogens Anmelderpris: Bedste Tekst (7-11 år)
• Sommerbogens Anmelderpris: Bedste Video (7-11 år)
• Sommerbogens Anmelderpris: Bedste Tekst (12-14 år)
• Sommerbogens Anmelderpris: Bedste Video (12-14 år)
• Sommerbogens Anmelderpris: Den Heldige

Der er også bogpræmier til en heldig deltager hver dag under hele Sommerbogen!

De 5 vindere får hver lov at tømme en boghandel på 5 minutter!

Du kan også printe og vise dit læsebevis på dit lokale bibliotek, så kan du vælge din helt egen bogpræmie. Læsebeviset får du frem ved at trykke på den lille blå sky ved siden af dit profil-billede inde på din profil på biblo.dk.
Derudover har vi i Næstved Kommune også en lokal hovedpræmie, som er:

Et gavekort på 1000 kr. til Langes Bog & Idé, Torvestræde 3, 4700 Næstved.
Når konkurrencen er slut, trækker vi én vinder blandt alle de læsebeviser, der er indleveret af børn, bosiddende i Næstved Kommune.

De sidste to år, har børn fra Næstved vundet for "bedste videoanmeldelse" Vildt flot!!!!

Læs mere på på https://biblo.dk/sommerbogen