SKRIV EN HISTORIE - PÅ 500 ORD

- og vind en udgivelse på Gyldendal eller et ophold på Brønderslev Forfatterskole

Vær med i skrivekonkurrencen "500 Ord" fra den 8. april til og med 13. maj. Man skriver sin historie i gruppen "500 Ord 2019". Den åbner den 8. april og I finder den lige her.

Alle i alderen 9-14 år kan være med.

Et udvalg af de bedste historier udvælges først og en ekspertjury finder til sidst to vindere:

Én vinder får sin historie udgivet som illustreret bog på Gyldendal. Få tips og inspiration til at skrive den gode historie i undervisningsforløbet, som Gyldendal har udarbejdet til konkurrencen på dansk3-6.gyldendal.dk.

Én vinder et ophold på Brønderslev Forfatterskole.

Upload dit manuskript lige her i gruppen (den åbner 8. april kl. 9): 500 Ord 2019

Årets tema er Overraskelser

I skal skrive en fantasifuld eller realistisk historie ud fra temaet Overraskelser. Det betyder, at jeres historie på en eller anden måde skal forholde sig til ordet Overraskelser. Hvordan I vælger at skrive om Overraskelser, er helt op til jer.

Bag konkurrencen

Aarhus Kommunes biblioteker står bag konkurrencen i et tæt samarbejde med Gyldendal, Biblo og Brønderslev Forfatterskole. Biblioteker i Region Midtjylland og Børn og Unge i Aarhus Kommune er også en del af samarbejdet omkring konkurrencen.

Baggrund

Konkurrencen er skabt på baggrund af skrivekonkurrencen "500 Words", som kører årligt på BBC i England. Idéen stammer oprindeligt fra Hay Festival, som har spredt idéen til flere lande.