Læs Danmark rundt - for børn

Sommerferie! En herlig og afslappende tid for langt de fleste. I år er der nok mange børn og deres familier der holder ferie i skønne Danmark – nogen måske for første gang?

I denne artikel har vi samlet en række gode bøger til børn og unge der foregår forskellige steder i landet. Fra Bornholm til Thyborøn, ude på landet og i byerne. Måske giver det lige den ekstra dimension til ferien, at læse om nogen der lever eller oplever eventyr, der hvor man selv er?

Der er både realistiske bøger, om børn der flytter til en ny by eller om teenagere der prøver at overleve provinsen. Der er langsomme, hyggelige fortællinger om sommerferier og dovne dage.

Vi har også fundet nogle historiske romaner, så man kan tænke over hvordan et sted var i gamle dage. Og vi har fundet nogle fantasyromaner, der giver en ekstra magisk stemning til ens feriested.

Vi håber, I har en dejlig ferie og får læst nogle gode bøger!

Titlerne fordeler sig geografisk sådan her:

Hele landet: På tur med Danmarkshistorien, Flunkene i Danmark og Lille Lucifer.

Sjælland: Dr Fusk/Vanløse, Dallas København/Frederiksberg, Børnene fra Sølvgade/indre København, Serpia/Stevns Klint, Den dag vi døde/Præstø, Ghetto-girls hader heste/Gundsømagle.

Lolland: Lillepigen fra Lolland, De utilpassede.

Fyn: Danerriget foregår på Svendborg egnen, Tyven fra Baker Street stjæler på Egeskov og FC Askerød spiller i Kerteminde. Kæresten er i havn om få minutter foregår i det sydfynske øhav.

Jylland: Kommandantens børn bor på Kyholm ved Samsø, Elefantstenen foregår i Thyborøn. Tag gaden tilbage foregår i Nordjylland, Fuck dig Johannes/Ringkøbing, Dolken fra Dødemandsbjerget/Vesterhavet, Magnolia er i sommerhus ved Skagerrak, Provinspis/Grindsted, Tove tænker i Århus, Hvad så hvis jeg er/Fjerritslev.

Bornholm: Fanny flytter - til Bornholm, På Bornholm må man græde overalt, Den hemmelige by og Mit hus.

Af Julie Arndrup 

  • Bog

På tur med Danmarkshistorien

Af Nils Hartmann (2013)
Efter beskrivelse af Danmarks opståen, befolkning, sproget, nationaldyr mm. følger en række egnshistorier fra hele landet - både historiske fakta, myter og sagn med historiske spor fra den pågældende egn
Bog
  • Lydbog (net)

Thomas Winding læser sin egen fortælling Kæresten er i favn om få minutter

Af Thomas Winding (2005)
Humoristisk og filosofisk bog om livet på den lille ø Digø, som pigen Ida flytter til, da hendes mor bliver maskinmester på færgen
Lydbog (net)
  • Bog

På Bornholm må man græde overalt

Marias stedfar Tore er død. Hvordan skal hun og familien komme gennem sorgen? Maria føler sig fortabt, og kan ikke få styr på sine følelser. Hun har alt for mange og er helt tom på en og samme tid
Bog
  • Bog

Fanny flytter - operation gekko

Fanny flytter med sin mor og nye papfar og dennes tvillingedrenge til Bornholm. Fanny synes langt fra det er fedt, men måske lysner det alligevel
Bog
  • Bog

Hvad så hvis jeg er?

Ungdomsroman om Jonny, der er til drenge og kan lide at gå i pigetøj, men ikke tør fortælle nogen om sine følelser
Bog
  • Bog

Aarhus for altid

Af Mette Vedsø (2018)
Tove på ti år glæder sig. Hun skal på den årlige ferie hos morens gamle barnepige Bex i Aarhus og lege med den 2 år ældre Lulu. Men der er noget, der er forandret hos Lulu
Bog
  • Bog

Provinspis

Ida er tæt på at være færdig med 3.g og det kan kun gå for langsomt med at komme væk fra provinshullet, når først hun har fået studenterhuen. Men der er en del ting, der spænder ben for Ida, ikke mindst hende selv
Bog
  • Bog

Magnolia af Skagerrak

Af Bent Haller (2015)
Magnolia er på sommerferie hos sine bedsteforældre sammen med sin storebror og sine to kusiner. Hun fanger en underlig fisk og finder en forunderlig historie
Bog
  • Bog

Dolken fra Dødemandsbjerget

Af Rita Bitsch (2014)
Adams mor er forsvundet i Indien, og faren er taget af sted for at finde hende. Adam opholder sig imens hos bedsteforældrene og møder den magiske pige Sindu. Det bliver hans held. Men der er mange forhindringer undervejs inden genforeningen
Bog
  • Bog

Fuck dig, Johannes

Af Rita Bitsch (2012)
Johannes må modvilligt flytte fra Århus til Ringkøbing. Her forelsker han sig hurtigt i den dejlige Caroline. Det gør livet både lettere og mere kompliceret, og da deres forhold får en dramatisk slutning, er det svært for Johannes at komme videre
Bog
Sarah Engell, Sanne Munk Jensen: Tag gaden tilbage
  • Bog

Tag gaden tilbage

16-årige Polly kæmper for bare at få lov til at være sig selv og udleve sine drømme. Men efter en vild fest bliver hun lagt for had på de sociale medier og vennerne fra den lille provinsby vender hende ryggen
Bog
  • Bog

Elefantstenen : det er ikke alt, man ved, før man får det at vide

Af Oliver Zahle (2014)
Bapit bor i Thyborøn og ligner ikke de andre. Han kan ikke svømme og han bliver søsyg bare han tænker på en fiskekutter. Hans mor kommer fra Thailand og han har spist for mange nutellamadder, men en dag sker der noget, der ændrer alting
Bog
  • Bog

Kommandantens børn (Ill. Lene Bourgeat)

Historisk roman fra 1800-tallets Danmark. Søskendeflokken Sandra, Anton og Fanny bor på øen Kyholm. En dag finder de den bortrømte skibsdreng Thomas i deres hule. De beslutter at hjælpe ham
Bog
  • Bog

FC Askerød - en ny spiller på holdet

Ellen og veninden Lena spiller fodbold på Kertemindes u13-hold. Til sæsonstart starter en ny pige på holdet, og det skaber splid. Både Ellen og Lenas venskab og sammenholdet på holdet kommer på en hård prøve
Bog
Joaquín Cera, Juan Carlos Ramis: Flunkerne i Danmark
  • Billedbog

Flunkerne i Danmark

Billedbog. Flunkerne er nået til Danmark, hvor de besøger monumenter, byer, landskaber og personer og læseren skal finde forskellige Flunker i billederne. Der er afsnit med quiz-agtige opgaver og en masse fakta om Danmarkshistorie, kendte danskere og meget mere
Billedbog
Preben Dahl: Tyven fra Baker Street
  • Bog

Tyven fra Baker Street

Af Preben Dahl (2013)
Krimi. Fra Egeskov Slot stjæles dukkehusmøbler fra Titanias Palads. I London nyder den excentriske bagmand John Danes og hans kone en række stjålne H.C. Andersen-genstande og venter nu på dukkehusmøblerne. Kristoffer kommer på sporet af tyven og hjælper Scotland Yard med at løse sagen
Bog
  • Bog

Slægtens offer : Danerriget 1094-95

År 1094-1095, Sydfyn. Ragnhild er en ung, snart giftefærdig kvinde på ca. 14 år. Hun er af sin familie lovet bort til den grove og voldsomme Sote, søn af storbonden til Hvidkilde. Det har Ragnhilds familie gjort, fordi det er usikre tider med røveriske overfald. Mange tror stadig på de nordiske guder, selvom kristendommen vinder frem
Bog
John Kenn Mortensen: De utilpassede : et blodigt eventyr fra udkantsdanmark
  • Bog

De utilpassede : et blodigt eventyr fra udkantsdanmark

En almindeligt kedelig by, og snart hele Lolland bliver forvandlet til et vampyrhelvede. Kun Johan og Dorthea og et par stykker mere tager kampen op mod overmagten
Bog
  • Tegneserie

Lillepigen fra Lolland

Tegneserie - graphic novel om Lillepigen fra hun fødes i 1926 i Dannemare på Lolland til hun som 14-årig afslutter skolen. Barndomserindringer om stormflod, hittebørn, roeferie og 2. verdenskrig
Tegneserie
  • Bog

Ghetto-girls hader heste

Af Kristina Aamand (2016)
Tvillingesøstrene Asyah og Fossia er glade for at bo i storbyens ghetto. De gider ikke lave lektier, og deres forældre får klager fra skolen, fordi de er frække. Derfor beslutter deres forældre, at familien skal flytte på landet
Bog
  • Bog

Den dag vi døde : roman

Af Anja Hitz (2019)
For Kaya, Tolle og Markus byder efterskolelivet på grænser der skal afprøves og stormende forelskelser, men også på en voldsom katastrofe som gør, at deres liv aldrig bliver det samme som før
Bog
  • Bog

Serpina

Af Helle Ryding (2011)
Fantasy. Serpina tager kampen op, da en fjende sniger sig ind på Klintekongens område. Sammen med sin spinder Anaja, som bor på hende og hjælper med at tegne de magiske klintespind, forsøger hun at redde gudinden Undinen og sin familie
Bog
  • Bog

Børnene fra Sølvgade

Fire søskende har en hemmelighed - deres mor er forsvundet, og de bor alene. Men kan man egentlig klare sig uden voksne? Og hvor længe kan man skjule sig for Kommunetrolden?
Bog
  • Bog

Dallas København : intet forandrer sig aldrig

Dallas er 12 år og bor alene med oldefar Monty. Kort efter Monty betror hende at han har gjort noget frygteligt, forsvinder han. Heldigvis får hun hjælp til at finde ham af den tatoverede dreng Jack og oldefarens ven Okker
Bog
Casper Grundtvig: Doktor Fusk
  • Bog

Doktor Fusk

Rune er i knibe. Vinterferiens skitur er i fare, da hans nye stedfar vil sende ham på kungfu-lejr i Vietnam. Det vil han bare ikke, så han må tage sin gode ven Mick med på råd
Bog
  • Bog

Lille Lucifer

Af Bent Haller (2008)
10-årige Ludvig er udvalgt, og som Danmarks skytsengel må han rejse gennem tider og steder for at bekæmpe det onde som truer landet
Bog
  • Billedbog

Mit hus : den dag freden forsvandt

Billedbog. En lille pige fortæller, hvordan hun oplever krigens afslutning på Bornholm, hvor tyskerne ikke vil overgive sig, og hvor russerne derfor bombarderer Rønne og Nexø. Pigens forældre og mange andre mister alt, men deres hus bliver genopbygget efter krigen
Billedbog