Børn der bevæger

Silke
Silke er hovedpersonen i Gro Dahles skønne billedbog: Silkesød. Silke er sød, pæn og artig. Hun er så perfekt at hun nærmest er usynlig både hjemme og i skolen. Hun forsvinder ind i væggen hvor hun sidder helt stille, og hvor alle overseer hende. Men man kan ikke altid være den stille og pæne pige som aldrig kræver noget.                                                                                                       
Nu er det nok! råber Silke en dag. Hun stamper i gulvet og vælter stolene, og alle får nu øje på Silke, for først da Silke får samlet raseri og styrke nok, bliver hun synlig og efter hende kommer generationers stille piger og kvinder, som kravler ud af væggen og kan kræve deres plads i verden præcis som Silke.
Illustrationerne i Silkesød er virkelig fine og angiver meget tydeligt stemningen i bogen. Man ser den søde, artige, rene og pæne Silke der, i starten, forsvinder i mængden, for senere at råbe og vælte ting med puds og støv i håret, og skidt på kjolen.

Merle
Merle på 10 år er hovedpersonen i Anne Sofie Hammers børneroman ”Jeg tæller mine skridt” fra 2020. 
Hun bor alene med sin mor, som drikker. Merle er et meget forsigtigt og indadvendt barn, der hele tiden gør sig tanker om hvordan hun kan forhindre sin mor i at gå på værtshus om natten. Merle tæller sine skridt hjem fra skole – ender hun på et lige antal går mor ikke ud om aftenen, mens et ulige vil får mor til at efterlade hende alene i lejligheden om natten. Og i tankerne gennemspiller hun igen og igen både de dage, hvor mor ikke gik ud og de dage hvor hun gik på værtshus. Havde Merle sagt eller gjort noget særligt, der havde påvirket om mor gik på værtshus eller blev hjemme?
Da vi møder Merle i romanen, er det fredag lige før jul og mor har en særlig dårlig periode. Hun efterlader Merle alene i lejligheden for at gå på værtshus. Merle prøver med alle de overlevelsesteknikker hun kender. Hun putter med sin bamse, Puff, og forsøger at overbevise sig selv om, at mor jo vil være tilbage i lejligheden igen når hun vågner. Men det er mor bare ikke denne gang. Derfor bruger Merle hele lørdagen og søndagen på at lede efter sin mor, samtidig med at hun kæmper for at holde sulten fra døren. Køleskabet og køkkenskabene er gabende tomme. Merles mobiltelefon er gået i stykker, og det har hun ikke turdet fortælle sin mor, så Merle har ikke mulighed for at ringe til sin mormor for at få hjælp.
I desperation tager Merle ind til byen for at finde den glasbygning, som hun engang har opsnappet i en samtale imellem hendes mor og mormor, at hendes far arbejder i. Merle har aldrig kendt sin far, men han er den eneste hun kan komme i tanker om at bede om hjælp.
Om Merle finder sin far – og sin mor – vil vi ikke afsløre her. Men portrættet af 10-årige Merle i ”Jeg tæller mine skridt” er særdeles rørende og hjerteskærende. Hun er en af de litterære børnekarakterer, man bare har lyst til at give et stort varmt kram og tage med hjem.

Conor
Vi møder Conor i Patrick Ness og Jim Kays ”Monster”, som er et mesterværk af en illustreret ungdomsroman fra 2015. 
Conor har det ikke så let. Hans forældre er skilt og han ser ikke meget til sin far, som er flyttet til USA og har fået ny familie derovre. I skolen bliver Conor mobbet af tre andre drenge. Og hjemme har hans mor det oftere og oftere skidt, så hun må på hospitalet. I de perioder overtager Conors følelseskolde mormor styringen – og det er ikke noget Conor synes om.
Kort inde i romanen bliver Conor opsøgt af et monster midt om natten. Det skræmmer ham ikke. Han har langt værre ting at forholde sig til. Det der skræmmer Conor er, at monsteret giver ham en udfordring. Det vil fortælle ham tre historier – og så skal Conor fortælle monsteret sandheden. Den sandhed der er så altopædende og skræmmende, at Conor på ingen måde hverken kan eller vil sætte ord på den.
Igennem romanen følger vi Conor igennem hans hverdag, som er temmelig udfordrende både hjemme og i skolen. Og vi er med til de natlige møder med monsteret, hvor det fortæller ham de mest sælsomme historier. Hvad der er Conors sandhed vil vi ikke afsløre her. Men den er stor, vild og hjerteskærende. Og Conor er en dreng, som man ikke glemmer, når man først har læst ”Monster”.

Herunder har vi linket til de omtalte bøger samt en håndfuld andre bøger med hovedpersoner der bevæger.