flyvende bog

5 nye fantasybøger

Hvilken fantasybog eller -serie skal du fordybe dig i denne tid?

Her er 5 af de nyeste fantasybøger til dig, som inspiration til din næste læse- eller lytteoplevelse.

Du kan også gå på opdagelse i genren fantasy her.

Af blod og støv

Julie M. Day

En ung heks, en ung krigerkvinde, to unge venner og en ung kronprins. Snart tager deres liv en drastisk omvæltning, og de må lære at navigere i en verden fyldt med magt, magi og dystre kræfter. For unge og voksne eventyr- og fantasyfans

Yara skal indvies i heksenes kreds, men det går slet ikke som forventet - og Yara og hendes tvillingesøstre må flygte for deres liv. I øriget Wrahilla flås Zolamijans verden i stykker, da slavehandlere brænder deres landsby ned og bortfører hendes mor. De to unge venner Taran og Philip underlægges troens jernhårde greb, da kongen af Kalos indgår en hård aftale om øget beskatning med den fidenske tros ubarmhjertige overhoveder. Kongen og riget fattes nemlig penge pga. kongens overforbrug. Dværgene er kendt for deres rigdom - en rigdom kongen kan få fingrene i, hvis han er villig til tvinge sin søn til at ægte dværgkongens datter

Vaals hær - genkomsten

Eva Egeskjold 

Jack bruger megen af sin tid på at træne sin kampteknik med Skelvogterne og Ovisulvene i Cirklen i skoven. Men en tragedie får andre af hans evner frem i lyset, og hele hans liv bliver forandret på et øjeblik. For dem, der kan lide fantasy. Fra ca. 14 år og opefter

Dette er 1. bind i en trilogi, som forgår i samme verden som forfatterens Næslandet . Her møder vi den unge mand Jack, som kæmper med en indre uro, hans søster Wenge, som samvittighedsfuldt holder sammen på dem som familie, efter deres forældre døde i en brand, og deres farbror Villem, som har taget dem til sig. Vi møder også et par kongelige brødre og en række selvhøjtidelige klanhøvdinge, som alle har en rolle at spille i den katastrofe, som kommer til at ramme den lille familie. Forsideillustrationen er lavet af Emil Landgreen. Denne nye trilogi er en fortsættelse til "Næslandet", men kan læses uafhængigt af denne

Gråzonen

Aura Isolde

Første bind af en ny og spændende serie om livet efter døden - eller rettere sagt: Tilstanden mellem livet og døden, Gråzonen. En dyster kærlighedsroman for 12-16 år om den 16-årige Rebecka

I tidernes morgen skabte Gud dødefolket, der skulle sørge for, at det enkelte menneske altid døde efter Guds plan. Men dødefolket misbrugte deres magt, og de høstede flere sjæle, end Gud gav dem lov til. Derfor skabte Gud oprørerne, der skulle holde dødefolket i skak. Den 16-årige Rebecka kommer ud for en skæbnesvanger ulykke, og dødemanden Diego fra dødefolket vil have hendes sjæl, og nu må Rebecka kæmpe for sit liv. Heldigvis får hun nu hjælp af Nick, der hører til oprørerne. Af mystiske årsager har han viet sit liv til at beskytte Rebecka

Good luck girls

Charlotte Nicole Davis

I Arketta betragtes støvblodspiger som heldige med at arbejde som Good Luck Girls i et glædeshus, fanget af en magisk tatovering og bedøvet med Sød Tidsel. Men da Clementine dræber sin første kunde, må hun flygte sammen med en flok andre piger. Fantasy, seje piger og western-action for unge fra 13 år

Clementine har dræbt den mand, som skulle have taget hendes dyd. Det bliver startskuddet til en hæsblæsende flugt sammen med hendes søster, Aster, veninderne Tansy og Mallow og den hovne Violet. Hellere dø udenfor end at tilbringe resten af sine dage i Madame Fleurs glædeshus. Da pigerne først er ude blandt ånder og hævngerrige mænd, kræver det både mod, vold og kvindelist at holde sig på fri fod. Da de får hjælp af guiden Zee, finder de ud af, at der er mange som er utilfredse med livet i Arketta. Måske findes der også en mulighed for at få fjernet de magiske tatoveringer? Pigerne er i hvert fald villige til at ofre hvad som helst for drømmen om frihed

Brevet til kongen

Tonke Dragt ved Lise Bøgh Sørensen

En farlig mission, en kommende ridder og mange farer og fjender. Skøn klassisk fortælling om tilblivelsen af en ridder. Anbefales til læsere fra 12 år og voksne med hang til klassiske ridderfortællinger

Tiuri skal sidde helt tavs i en kirke natten igennem, for at blive slået til ridder den næste dag, men pludselig hører han en indtrængende bøn om hjælp. Som en ægte ridder beslutter Tiuri sig for at hjælpe, og snart er han kommet ud på sit livs eventyr. Han må drage afsted for at finde ridderen med det hvide skjold, desværre er ridderen blevet angrebet, og nu må Tiuri bringe et hemmeligt brev fra det ene kongerige, over bjergene til det andet kongeringe. Det bliver en lang og farefuld færd, hvor mange gør alt for at forhindre Tiuri i at nå frem

Materialer
GennemseGennemse
  • Bog

Af blod og støv

Af Julie M. Day (2020)
Fantasy. En ung heks, en ung krigerkvinde, to unge venner og en ung kronprins. Snart tager deres liv en drastisk omvæ...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Vaals hær - genkomsten

Af Eva Egeskjold (f. 1972) (2020)
Fantasy. Jack har en uro i kroppen, som han har svært ved at kontrollere, og en hemmelighed han for altid vil holde s...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Gråzonen

Af Aura Isolde (2020)
Fantasy. Den 16-årige Rebecka kommer ud for en voldsom ulykke og svæver mellem liv og død. Dødemanden Diego vil høste...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Good luck girls

Af Charlotte Nicole Davis (2020)
Fantasy. I Arketta betragtes støvblodspiger som heldige med at arbejde som Good Luck Girls i et glædeshus, fanget af ...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Brevet til kongen (Ved Lise Bøgh-Sørensen)

Af Tonke Dragt (2020)
Natten før Tiuri skal slåes til ridder, ændrer alt sig. Tiuri må nu begive sig ud på en hemmelig mission, og må efter...
Læs mere