En læseklub
En læseklub

Vær med til at vælge årets bedste danske roman

07.11.19
I år starter vi en DR Romanklub Næstved Bibliotek. Her læser vi de seks romaner, som er nomineret til DR Romanprisen 2020. Der er stadig ledige pladser!

Vi mødes 6 tirsdage fra december til maj og snakker om vores læseoplevelser. 

Biblioteket sørger for at skaffe bøgerne og eneste forudsætning for at deltage er lyst til at læse og til at vende det læste med andre. Når vi har læst alle de nominerede romaner, indstiller vi vores 3 favoritter til prisen.

De første 3 er allerede nomineret, og det er:
December: 'De nærmeste' af Lotte Kirkeby. Januar: 'Ophav' af Eva Tind. 
Februar: 'Frank vender hjem' af Kristian Foss Bang. 
De sidste tre titler meldes ud senere.

Vi mødes flg. tirsdage kl. 19:00-20:30 på Næstved  Bibliotek:
10. december
14. januar
11. februar
10. marts
7. april
5. maj

Der er 12 pladser i romanklubben og det er gratis at deltage. Der er stadig 6 pladser tilbage. 

Tilmelding senest 14. november til: Jens Kryger Nielsen på mailen jknie@naestved.dk

Om DR Romanprisen

DR Romanprisen bliver uddelt hvert år. Vinderen af Romanprisen 2019 blev Morten Pape med romanen  ”Guds bedste børn”. De seks danske romaner, som nomineres til prisen i 2020, er udvalgt i løbet af 2019. De skal først og fremmest være de mest interessante og helstøbte romaner der er udgivet i løbet af året. Der skeles ikke til salgstal eller anmeldelser, men de mest velskrevne, spændende, originale og debatskabende er udvalgt. Det er også vigtigt at romanerne er forskellige i genrer og kan give gode diskussioner om litteratur og romankunst for læserne. Læseklubberne udvælger tre kandidater ud af de seks, som skal med i finalen.
Udover diskussionen om månedens bog blandt læseklubberne på biblioteket, vil der også være omtale af romanerne i DR’s programmer og på litteratursiden.dk.

Materialer
Kristian Bang Foss: Frank vender hjem : roman
Reservér
  • Bog

Frank vender hjem : roman

Af Kristian Bang Foss (2019)
Læs mere
Eva Tind: Ophav : roman
Reservér
  • Bog

Ophav : roman

Af Eva Tind (2019)
Læs mere
Lotte Kirkeby Hansen: De nærmeste : roman
Reservér
  • Bog

De nærmeste : roman

Af Lotte Kirkeby Hansen (2019)
Læs mere