
Thorstein Thomsen (1950-2021)
21.09.21
Den danske forfatter og musiker Thorstein Thomsen er død efter længere tids sygdom. Han blev 71 år.
Thorstein Thomsen var en meget flittig forfatter, og har gennem årene skrevet bøger og lavet musik til både børn og voksne.
Ifølge Gads Forlag udgav han, i løbet af sin karriere, over 100 børnebøger heriblandt højtlæsningsbøger, børnerim, letlæsningsbøger, billedbøger og ungdomsbøger. Adskillige romaner til voksne og omkring 500 sange, hvoraf de fleste var til børn.
Hans mest kendte værk er måske nok "Da Lotte blev usynlig" fra 1982. Den blev i 1988 til en tv-serie i seks afsnit på DR med den populære kendingsmelodi "Hulubulu (Lotte, hvor er du henne?)"
Et udvalg af Thorstein Thomsens udgivelser