Sommerlæsning: Italien eller sommerhus?
En spændende, velskrevet og meget medrivende serie om 2 piger, som vokser op i et fattigt kvarter i Napoli og deres udvikling og historie op gennem især 1960’erne og 1970’erne. Der er et stort persongalleri omkring de to piger, som vi også følger tæt, og historien vikler sig meget fint ind i Italiens historie i perioden.
Dejlig ferielæsning hvis du skal til Italien og bestemt også til en sommerhustur hvor som helst, hvor der er tid til at læse – for bøgerne er svære at lægge fra sig!
Kan du ikke finde alle bind hjemme på biblioteket til ferien, findes de også som e-bøger på eReolen.
Foredrag om Ferrante til efteråret
- og bliver du ligeså fanget af bøgerne som jeg, så har vi et arrangement på biblioteket til efteråret om Elena Ferrante og hendes Napoli-serie – hold øje med vores arrangementskatalog!
Serien består af:
Min geniale veninde
Historien om et nyt navn
Dem der flygter og dem der bliver
Det forsvundne barn
God ferielæsning
Annette
Find flere anbefalinger under fanen Inspiration