November måneds spændende nye fagbøger

November måneds spændende nye fagbøger

Af Anonym (ikke efterprøvet)
30.11.21
Et kig på nogle af de nye fagbøger der er udkommet i november måned

Den lille bog om alpakaens filosofi
Alpakaer er venlige flokdyr. De har en empatisk og venskabelig tilgang til hinanden og der er sjældent ufred i en alpakaflok. Det mener forfatteren Jennifer McCartney at vi mennesker kan lære noget af.
En anderledes og spøjs form for selvhjælpsbog, til alle der interesserer sig for en rolig livsstil.

Storfyrstinden: besættelsens magtfulde, men ukendte frihedskæmper Jutta Graae af Trine Engholm Michelsen
Jutta Graae med dæknavnet Storfyrstinden, spillede en stor rolle i modstandsarbejdet og som kontaktperson til England og Sverige under 2. verdenskrig. Yderst interessant bog en modstandskvinde, som gjorde en kæmpe indsats, men først nu har fået fortalt sin historie.

Den store Asterix Kogebog af Thibaud Villanova
Har du altid drømt om at smage alle de retter som Asterix og (især) Obelix sætter tænderne i? Nu har du chancen. Den store Asterix kogebog giver dig selvfølgelig opskriften på Gallisk vildsvin, men tager også en gastronomisk rejse til de steder Asterix har besøgt i de berømte tegneserier. F.eks. Visnumans krydrede kylling, olympiske spid, lam stegt som dromedar samt Hørmetix’ havtaske. Bogen indeholder desværre ikke opskriften på trylledrik.

Der er antal på alt – en biografi om Lars Høgh
Den tidligere fodboldmålmand og landsholdets målmandstræner Lars Høgh har ikke langt igen. Kræftsygdommen og det at leve med en snarlig udløbsdato fortæller han åbenhjertigt om. Samtidig fortæller han også om sit liv og sin store karriere. Om de 817! kampe for OB og sin tid på landsholdet.
Det er ikke en trist bog. Det er en bog om at leve levet mens du har det.

 

Materialer
GennemseGennemse
  • Bog

Storfyrstinden : besættelsens magtfulde, men ukendte frihedskæmper Jutta Graae

Af Trine Engholm Michelsen (2021)
Jutta Graae med dæknavnet Storfyrstinden, spillede en afgørende rolle i modstandsarbejdet og som kontaktperson til En...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Den store Asterix kogebog : 40 opskrifter inspireret af de gæve galleres rejser i antikkens verden

Af Thibaud Villanova (f. 1985) (2021)
Den perfekte kogebog til alle der har fulgt de gæve galleres eventyr gennem mange år. For madglade tegneseriefans i a...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Der er antal på alt

Af Lars Høgh (f. 1959) (2021)
Lars Høgh, tidligere landholdsmålmand for Danmark, er syg med kræft. Læs her hans egen beretning om et langt liv i må...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Den lille bog om alpakaens filosofi

Af Jennifer McCartney (2021)
En bog om alpakaens filosofi, som omfatter stilfærdige betragtninger, empati og venskabelig omgang. For alle, som int...
Læs mere