Mød forfatterne online
Når landet er lukket ned kan vi hverken komme til forfatterforedrag eller høre forfattere læse op fra deres bøger, ej heller kan vi mødes i læsekredse og tale om de læste bøger. Det afbøder både bogforlaget Gyldendal og bibliotekernes site om litteratur, Litteratursiden, nu til dels for.
Gyldendal streamer på deres facebook om morgenen klokken 8.30 samtaler mellem Mikkel Fønsskov og forskellige forfattere. Resten af ugen er det disse forfattere, du kan møde: Tirsdag: Johan Davidsen, Onsdag: Kirsten Thorup, Torsdag: Dy Plambeck, og Fredag: Mikkel Frey.
Og trænger du til at høre kompetent højtlæsning, så læser den danske forfatter Ib Michael hver aften klokken 20.30 fra i aften, mandag den 23. marts, også på Gyldendals faceboook et kapitel højt af en Henrik Pontoppidans lidt mere ukendte værker: Isbjørnen.
Dy Plambecks roman "Til min søster" skulle have været til debat i bibliotekernes 107 Romanklubber i marts i forbindelse med nomineringen til DR Romanprisen. Litteratursiden tilbyder nu de mange læseklubdeltagere – og alle andre – at være med i to debatter om bogen på nettet. Dy Plambeck er med i begge debatter og sidder klar til at bevare læsernes spørgsmål om romanen: Mandag den 23. marts kl. 16-17 på Litteratursidens facebook og torsdag den 26. marts kl. 20-21 på Litteratursidendk.
Til dem, der ikke har nået at læse "Til min søster", kan romanen lånes på eReolen - både som ebog og som lydbog, indtalt af forfatteren.
Jeg ser personligt frem til både at høre Dy Plambeck fortælle om "Til min søster" torsdag morgen og deltage i debatten med hende samme torsdag eftermiddag, da jeg er godt i gang med at læse den og når at blive færdig til på torsdag. Det er en stærk og personlig fortælling om søster- og moderskab.
Find de gode litterære begivenheder her på facebook:
Forfattermorgen - derhjemme. Vi bringer forfatterne hjem til dig: https://www.facebook.com/events/3037132843230792/
Forfatteraften - Vi bringer forfatterne hjem til dig: https://www.facebook.com/events/249111086112583/
Deltag i debatterne med Dy Plambeck: https://litteratursiden.dk/artikler/vaer-med-i-debatten-med-dy-plambeck-paa-nettet?fbclid=IwAR3P7O7eKgrfeW_XslXaNnhusvPJ8ooiA75AqgDBvkEIJyEuwpZPmIW_KU4