Jens anbefaler

Marie-Hélène Lafon: ”En søns historie”

100 års familiehistorie fortælles let og elegant i velkomponeret roman om at være forbundet med ukendte, fortidige mennesker og begivenheder. Slægtsromaner kan ofte være på mange hundrede sider, med et væld af personer at holde styr på. ”En søns historie” er kun på 160 sider, men byder på lige så meget underholdning som meget større romaner.

Bogen handler om André, der har to mødre: hans biologiske mor Gabrielle, som han kun ser få uger om året, og så Hélène, som han bor hos, og som i virkeligheden er hans moster. Ingen udover Gabrielle ved, hvem hans far er, men resten af familien er egentlig også ligeglade. De har taget ham til sig som en søn og er mest bekymrede for, om Gabrielle lige pludselig kunne få lyst til at agere mor og tage André med sig langt væk til Paris, hvor hun lever sit mystiske, selvstændige kvindeliv. Trods sit lykkelige familieliv mærker André en stille længsel efter at kende sit ophav, og til hans bryllup delagtiggør Gabrielle ham i hans fars identitet. Og hvad stiller man op med den information?

Romanen fortæller i glimt om Andrés ukendte familie, de mennesker han hænger usynligt sammen med, endnu før han selv er født og efter hans død. Med titlen ’En søns historie’ peger romanen på det centrale tema, som er denne forbundethed. At være søn – af nogen. Der er mange sønner og døtre i romanen, mange efterkommere, og egentlig kunne de alle sammen være sønnen i romanens titel.

Marie-Hélène Lafon er et større og prisbelønnet navn i Frankrig, men dette er første oversættelse til dansk. Det er endnu en introduktion til et stærkt fransk forfatterskab til læsere af bevægende og reflekterende familiefortællinger á la Annie Ernaux og Delphine de Vigan i ’Alt må vige for natten’.
 

Kerstin Ekman: ”Ulvespring”

Ulf er pensioneret forstkandidat, og fortælleren i Ekmans nye roman ”Ulvespring”, der udspiller sig i Midtsveriges store skove.  Han har været jæger hele sit voksne liv, men efter at have mødt en ulv en frostklar morgen begynder han at fundere over, hvordan han hidtil har betragtet dyrene og naturen.

Ulf er lige ved at fylde 70, og alt er godt da romanen starter. Efter et langt arbejdsliv er han flyttet tilbage til sin ungdoms egn sammen med sin kone, som han har været gift med i mange år.
Han har altid holdt af og brugt naturen, både som fagmand og privat. Men efter mødet med ulven ser han pludselig det hele med andre øjne. Nogle vil måske sige, at han menneskeliggør dyrene, men det er ikke dækkende for det, der sker i romanen. Læs den, og bedøm selv. Det er en forholdsvis lille roman målt på antal sider, men den rejser nogle store spørgsmål.

Romanen var indstillet til Nordisk Råds Litteraturpris 2022.