Billede af klitter
Carina Evytt anbefaler Diget af Teddy Vork

Hvor skyggen falder

14.08.17
Forfatter Carina Evytt anbefaler gyseren Diget af Teddy Vork.

Teddy Vork debuterede i 2008 med horror-novellesamlingen Hvor skyggen falder. Siden har han udgivet både romaner og noveller, og i 2010 udgav han Diget, der ikke kun er en børnebog.

Romanens rygrad er historien om den 12-årige dreng Knud, der spærres inde i diget som et levende offer til … Ja, til hvem eller hvad? Knud ved det ikke. Han ved kun, at han er overladt til sin skæbne i bulderravende mørke, og at han måske nok er ensom, men næppe alene. 

Fortættet, angstfuld og klaustrofobisk

Stemningen i diget er fortættet, angstfuld og klaustrofobisk, og hvis hele romanen foregik derinde, ville læseren – i hvert fald denne – hurtigt blive desperat efter frisk luft og dagslys. Heldigvis er Knuds nutid kun den ene komponent i den fletning, der udgør romanen.

De to andre komponenter er Knuds minder om sine egne oplevelser og en fantastisk skattekiste af almuefortællinger om helte, uhyrer, ellefolk, åmænd, De Underjordiske og … og … og … De er alle repræsenterede, for Knud har suget historier til sig hele sit liv, og i digets mørke opdager han de kræfter, der ligger i fantasien. På den måde bliver Diget – på samme tid – en underholdende og nærværende historisk roman og en nervepirrende vandring i grænselandet mellem liv og død, hvor nogle skygger er dybere end andre.

Jeg kan lige så godt indrømme det: Teddy Vork er en af mine absolutte yndlingsforfattere, så derfor er jeg selvfølgelig ”nødt” til at give Diget en anbefaling med på vejen. Også selv om du måske skal ind på børnebiblioteket for at finde den.

GennemseGennemse
  • Ebog

Diget

Af Teddy Vork (2011)
Den 12-årige Knud bliver levende begravet i et dige ved Vadehavet som offergave til de gamle guder. I hans angst hjem...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Hvor skyggen falder : seks horrornoveller

Af Teddy Vork (2008)
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Sprækker : noveller

Af Teddy Vork (2014)
I ni noveller flettes hverdagens små dramaer ind i mystik, horror og overnaturlige væsner og uhyggen breder sig
Læs mere
GennemseGennemse
  • Ebog

Ex

Af Teddy Vork (2012)
Edmund har et godt ægteskab og en dejlig søn, men da en tidligere gymnasiekæreste dør, bliver han hjemsøgt af hendes ...
Læs mere