Billede af Iben Mondrup
Iben Mondrup besøger biblioteket den 11. oktober

Forfatteraften med Iben Mondrup

27.09.17
Onsdag den 11. oktober kan du møde forfatter Iben Mondrup på Næstved Bibliotek. Hvad læser hun mon lige nu?

Vi har stillet Iben Mondrup nogle spørgsmål og du kan se svarene her:

Hvad læser du lige nu?

Jeg genlæser Henrik Pontoppidans Lykke-Per. Romanen er en dannelsesroman om præstesønnen Peter Andreas Sidenius, som vokser op og udvikler sig i en helt anden retning end sin protestantiske familie, en lang kamp for at løsrive sig fra især farens skuffede forventninger til ham. Et smukt skrift om hvad det moderne menneskes identitet er gjort af.

Hvilken bog har betydet mest for dig?

Adskillige af Paul Austers romaner har betydet ganske meget for mig. Ikke så meget fordi de er bedre end så mange andre romaner, men fordi de fik mig i gang med selv at skrive. Især var jeg optaget af Austers evne til at fortælle en god historie, samtidig med at han legede med romanformen og hele tiden lod forfatterstemmen skinne igennem.

Hvilken bog gjorde mest indtryk på dig som barn?

Jeg var stærkt berørt af Astrid Lindgrens Brødrene Løvehjerte, der jo som bekendt handler om to uadskillelige brødre, som mødes i eventyrlandet Nangijala efter den yngste brors død. Romanen er rystende og rørende på en måde, som griber børn om hjertet. 

Hvem er din yndlingsforfatter?

Den norske forfatter Knut Hamsun. Især er jeg glad for romanerne Pan og På Gjengrodde stier. Sidstnævnte er Hamsuns alderdomsværk, hvor forfatteren tager livtag med sin egen historie og omgang med nazismen under 2. Verdenskrig. 

Hvilken bog ville du gerne selv have skrevet?

Jeg ville gerne selv have skrevet Per Pettersons Ud og stjæle heste, endnu en roman om fædre og sønner. Den bog indeholder så megen nordisk skønhed, natur, sjæl og rå følelse.

Hvor arbejder Iben Mondrup?

Her kan du læse mere om Iben Mondrups arbejdsproces og blandt andet se en fin lille video om hendes arbejdsplads.

Køb billet til foredraget med Iben Mondrup den 11. oktober kl. 19.00 her

 

GennemseGennemse
  • Bog

Lykke-Per : roman

Af Henrik Pontoppidan (2012)
Udviklingsroman fra 1863 til omkring 1900 om den jyske præstesøn Per Sidenius' søgen efter det lykkelige liv. Ef...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Ebog

New York trilogien : roman

Af Paul Auster (2014)
By af glas: Roman med New York som den labyrintiske baggrund for krimiforfatteren Quinns efterforskning af en gådeful...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Ebog

Tilfældets musik : roman

Af Paul Auster (2016)
En mand kører rastløst rundt i USA sammen med en pokerspiller. Da de pådrager sig en stor spillegæld, som de tvinges ...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Brødrene Løvehjerte

Af Astrid Lindgren (1974)
Et eventyr om, hvordan brødrene Jonathan og Karl efter deres død i landet Nangijala må kæmpe mod en tyrannisk hersker...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Sult

Af Knut Hamsun (2013)
Jegfortælleren er en ung digter, der lever i fattigdom og sult i Kristiania. Han vandrer rundt i gaderne, og sulten f...
Læs mere
Per Petterson: Ud og stjæle heste : roman GennemseGennemse
  • Bog

Ud og stjæle heste : roman

Af Per Petterson (2004)
I en øde sæterhytte sidder den gamle mand Trond og tænker på den fjerne fortid, i sommeren 1948, hvor han og faderen ...
Læs mere