Digteren Yahya Hassan er død

Forfatteren slog igennem i 2013 med den bedst sælgende debutdigtsamling i danmarkshistorien.

Yahya Hassans debutdigtsamling var den største bombe i dansk litteratur i mange år. Med vrede versaler rettede han et opgør mod sin far og bag ham den endnu større faderfigur Allah. Yahya Hassan kunne noget, ikke mange andre kan, han kunne få folk til at læse og diskutere digte.

Yahya Hassan (1995-2020) var en dansk digter med palæstinensisk baggrund. Han voksede op i Aarhus og gik på Forfatterskolen i København fra 2013-2015. I 2013 brød Hassan massivt igennem med sin debut, digtsamlingen YAHYA HASSAN, der med et oplag på over 120.000 eksemplarer er den bedst sælgende debutdigtsamling i Danmark. I november 2019 udkom hans næste digtsamling YAHYA HASSAN 2.

Mens debuten rettede digteren sit poetiske maskingevær mod islam og ghettoerne. Siden har han trukket et væld af avisoverskrifter med historier om PET-overvågning, kriminalitet, fængselsdomme og psykiatrisk behandling. Alt sammen temaer, der behandles i 'YAHYA HASSAN 2'.

Yahya Hassans fremtrædende rolle i mediebilledet førte til trusler på hans liv, men betød også, at mange nye læsere kastede sig over lyrikken. Hassan har modtaget flere priser for sin debut-digtsamling: BogForums debutantpris, Bodil og Jørgen Munch-Christensens debutantpris, Weekendavisens Litteraturpris samt Politikens Litteraturpris. Debuten er solgt til udgivelse i tolv lande.

  • Fotograf: Martin Hansen, Gyldendal Medie, 2019

Oprindeligt skrevet af barbararugholm, Litteratursiden.

  • Bog

Yahya Hassan : digte

Digte der med vrede, indignation og stor sproglig kraft sætter ord på hvordan det er at vokse op i en ghetto, hvor vold, svigt og kriminalitet er en del af virkeligheden
Bog
  • Bog

Yahya Hassan 2 : digte

Digte. Yahya Hassan fortsætter stilen fra sin banebrydende debut og tager livtag med berømmelsen, den udsatte position, stofmisbrug, vold og pykiatrisk indlæggelse
Bog
Yahya Hassan: Foto Forfatterweb
Yahya Hassan: Foto Forfatterweb
01.05.20