Biblioteksloven fylder 100 år!
Biblioteksloven fylder 100 år!
Vi læser for biblioteksloven!
Vi læser for biblioteksloven!

Biblioteksloven fylder 100 år!

Af Anonym (ikke efterprøvet)
04.03.20
Den 5. marts 1920 blev biblioteksloven vedtaget i Folketinget. Det er den, der betyder at vi har fri og lige adgang til udlån af blandt andet bøger for hele befolkningen.

I "Lov om biblioteksvirksonhed" står der i kapitel 1 §1:
"Folkebibliotekernes formål er at fremme oplysning, uddannelse og kulturel aktivitet ved at stille bøger, tidsskrifter, lydbøger og andre egnede materialer til rådighed såsom musikbærende materialer og elektroniske informationsressourcer, herunder internet og multimedier."

På de danske folkebiblioteker fejres 100-året på forskellig måde. Blandt andet inviteres brugere, bibliotekarer og andre bibliotekselskere til en såkaldt ”læse-mob” den 5. marts kl.16:00-16:15 på alle folkebiblioteker i hele landet.

Hvad sker til den "læse-mob"?

Konceptet er enkelt - du kommer ind på biblioteket og læser i 15 minutter. Hvad du læser i, det bestemmer du selv, det er jo en alsidig kulturinstitution du er i - det vigtige er, at vi gør det sammen og får fejret den grundlaget for de folkebiblioteker som vi alle holder så meget af. Det er en meget oplagt og smuk måde at fejre en bibliotekslov, der har givet talrige danskere gennem historien mulighed for at fordybe sig gratis i litteratur - og stadig gør det. 

På Glumsø Bibliotek bydes på en kop kaffe eller te under læsningen

Du er velkommen til at møde op på de fem biblioteker i kommunen og læse i de 15 minutter og lave din egen markering - forhåbentligt sammen med andre. På Glumsø Bibliotek er der oprettet en begivenhed til det og en af bibliotekarerne deltager, så du er mere end velkommen til at dukke op dér, så bydes der på en kop kaffe eller te. Se begivenheden på facebook