Sofie Jama
Sofie Jama. Foto af Seth Nicolas.

Live-interview med Sofie Jama

10.03.21
Dansk-somaliske Sofie Jama er på rekordtid slået igennem som en bramfri og stærk kvindestemme, der skriver ærligt og levende om den somaliske kultur og erfaringsverden. Oplev hende i et live-interview den 23. marts kl. 19.

I 2019 debuterede Sofie Jama som romanforfatter med den prisvindende roman ”Et andet menneske, et andet liv”, der vakte stor opmærksomhed for sine barske og usentimentale beskrivelser af krigens traumer. I 2020 fulgte så hendes anden roman ”Den nordiske mands hævn”, der blandt andet kredser om livets svære relationer, kønsroller og seksualmoral i muslimske kredse. 

Fælles for Sofie Jamas romaner står undersøgelsen af vores fastlåste tanker om menneskets plads i samfundet og heraf afledte spørgsmål om identitet, seksualitet, religion og kønsnormer – som ikke altid lader sig nemt besvare. 

Et rum til forståelse og fordomsfri nysgerrighed
At placere ting - og andre mennesker - i kasser er et menneskeligt vilkår, der hjælper os med at bryde verden ned og forstå den bedre: Det skaber overblik og mening. Du kender det uden tvivl selv? Nogle gange glemmer vi dog at tage stilling til kasserne, og vores forestillinger bliver fastfrosne og unuancerede, hvilket kan føre til fordomme. 

I interviewet med Sofie Jama stiller vi skarpt på nogle af de fordomme og fastlåste tankemønstre, vi bærer på som mennesker – hvordan de påvirker os selv og andre.  

Derudover skal vi tale om nogle af de brydsomme spørgsmål, som Sofie Jama tager op i sine romaner, og diskutere, hvad menneskets ståsteder er i Danmark anno 2021. 

Interviewet bliver livestreamet på facebook tirsdag den 23. marts kl. 19:00-19:30.

Fakta: 
Sofie Jama er født i Somalia i 1982 og levede et simpelt liv med sine forældre, men hende og hendes familie måtte flygte fra en borgerkrig i 1990’erne. Først flygtede familien til Etiopien og siden hen kom Sofie til Danmark, da hun var 14-15-år gammel. I Danmark fangede hun hurtigt interesse for litteratur og sprog, og Sofie begyndte så småt selv at skrive tekster. Hun tog en uddannelse i kulturformidling og arabisk på Aarhus Universitet og fik job som oversætter for de danske myndigheder. I 2019 fik hun desuden Martin Andersen Nexø Fondens litterære pris for sin debutroman.

Materialer
GennemseGennemse
  • Bog

Den nordiske mands hævn

Af Sofie Jama (f. 1982) (2020)
Den muslimske læge Sara ser en mand tabe et sæt nøgler på gaden. Hun følger efter ham og låser sig ind i hans lejligh...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Ebog

Den nordiske mands hævn

Af Sofie Jama (f. 1982) (2020)
Den muslimske læge Sara ser en mand tabe et sæt nøgler på gaden. Hun følger efter ham og låser sig ind i hans lejligh...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Bog

Et andet menneske, et andet liv : roman

Af Sofie Jama (f. 1982) (2019)
Somaliskfødte Baraka kæmper for at finde sin identitet i det danske samfund. Samtidig glider hendes historie sammen m...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Ebog

Et andet menneske, et andet liv : roman

Af Sofie Jama (f. 1982) (2019)
Somaliskfødte Baraka kæmper for at finde sin identitet i det danske samfund. Samtidig glider hendes historie sammen m...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Lydbog (net)

Et andet menneske, et andet liv

Af Sofie Jama (f. 1982) (2019)
Somaliskfødte Baraka kæmper for at finde sin identitet i det danske samfund. Samtidig glider hendes historie sammen m...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Lydbog (net)

Lilla hjerte : corona-roman

Af Sofie Jama (f. 1982) (2020)
En stafet-fortælling om kærligheden i coronaens tid, som fire forfattere har skrevet sammen. Psykologen Mads har mødt...
Læs mere
GennemseGennemse
  • Lyd (podcast)

Sofie Jama : jeg har tænkt mig at tage væk

(2019)
Podcast med forfatteren Sofie Jama, der fortæller om sin roman "Et andet menneske, et andet liv", stærke du...
Læs mere