Foto fra Næstved Plademesse 2018
Foto fra Næstved Plademesse 2018
Foto fra Næstved Plademesse 2018
Foto fra Næstved Plademesse 2018
Silhouette på scenen på Næstved Bibliotek
Silhouette på scenen på Næstved Bibliotek
Silhouette på scenen på Næstved Bibliotek
Silhouette på scenen på Næstved Bibliotek

En lørdag med grammofonplader i centrum

Af Anonym (ikke efterprøvet)
28.08.18
Lørdag d. 25. august var der Næstved Plademesse 2018 på Næstved Bibliotek, der afsluttedes med et brag af en koncert med det jyske heavy band Silhouette.

Plademessen var placeret i midten af biblioteket, hvor ca. 25 sælgere havde stillet 60 borde op med masser af grammofonplader og andet musik-relateret til salg. Sidste år var der for første gang plademesse på biblioteket, mens det de to forrige år blev afholdt i det gamle Folkets Hus. Det viste sig endnu engang at kombinationen grammofonplader og bibliotek var god, og der var omkring 500 besøgende. I år var plademesse og koncert desuden sponseret af Spar Nord Fonden. 

Pladekasser gennembladres
Fra da messen åbnede klokken 10 væltede det ind med interesserede pladenørder, der målrettet bladrede pladekasse efter pladekasse igennem efter lige præcis de albums, der manglede i samlingen. Der blev udvekslet spørgsmål og svar om bands, musikere og titler, der blev købt kaffe i bibliotekets baristacafé, der havde særligt åbent denne dag, og købt lodder i et lotteri, der var i gang i forhallen. 

Nyt rykind
Efter de første par timer stilnede det måske lidt af med besøgende, men så var det som om messen fik sin anden luft og et nyt - lidt mindre - rykind fyldte biblioteket resten af messen til klokken 15, hvor det fredericianske rockband Silhoutte gik på bibliotekets scene.

Stærk rockkoncert sluttede dagen
Silhouette leverede velspilllet episk og melankolsk metal inspireret af bands som Pink Floyd og Black Sabbath. Musikket blev bakket godt op af en opfindsom og stemningsfuld 80'er visual, der bestod af liveoptaget video på gamle fjernsyn, der var placeret rundt omkring scenen og bandet. At koncerten, der varede ca. 45 minutter gik rent ind, kunne ses på det ret store salg af - naturligvis - grammofonplader med bandets to udgivelser lige efter koncerten. Det var en perfekt afrunding af en messe for netop grammofonplader. 

Gentages i 2019
Alt i alt var det en yderst vellykket plademesse. Og arrangørerne bag, de kendte musikelskere: Poul Thaarup, Henning G. Pedersen, Peter Rasch, Thomas Damholt og Mads Dyhr-Rasmussen udtrykker stor tilfredshed, og planlægger allerede så småt næste års plademesse på biblioteket, som afholdes d. 31. august 2019.