Det sker på Rønnebæksholm

17.05.21
I de kommende uger danner Rønnebæksholm i samarbejde med Næstved Bibliotek rammer for en række spændende gratis arrangementer. Du kan både komme indenfor på Rønnebæksholm til en aften med poesi og politik, eller komme ud og gå i den flotte natur der omkranser den gamle historiske hovedgård, der kendes helt tilbage fra 1321.

Med det første arrangement kan du tage med på en litterær vandretur ved Rønnebæksholm, hvor vi skal gå I Grundtvig og Marie Tofts fodspor. Der vil både være mulighed for at se på kunst, nyde naturen og høre højtlæsning fra to kulturformidlere. Det er fra 10:00 - 11:30 lørdag d. 1. juni og du kan læse meget mere om arrangementet ”litteraturen i bevægelse” her: https://www.naesbib.dk/arrangementer/sammen-i-bevaegelse/litteraturen-i-...

Samme dato, altså også d. 1. første juni, kan du komme indenfor på Rønnebæksholm til Poesi i det politiske rum. Det foregår fra 18:30 - 20:00. Her vil vi med inspiration i Amanda Gormans digtoplæsning til Joe Bidens præsident-indsættelse og Rønnebæksholms historiske stuer, læse sammen og se på en række eksempler, hvor poesi optræder i den politiske verden. Du kan læse mere om arrangementet her: www.naesbib.dk/arrangementer/laeseklub/poesi-i-det-politiske-rum

D. 8. juni er der igen mulighed for at komme ud i den flotte natur nær Rønnebæksholm. Her løber “GÅ!” – en litterær vandretur af stablen hvor vi tager Tomas Espedals bog "GÅ" på ordet og udfolder værkets krøllede perspektiver på en tur gennem Fruens Plantage. Du kan læse mere om dette arrangement her: www.naesbib.dk/arrangementer/sammen-i-bevaegelse/Gå-en-litterær-vandretur (Hvis linket ikke sender dig direkte til siden, så kopier hele linket og indsæt i din browser)

Alle arrangementer kræver tilmelding og der er et begrænset antal billetter til rådighed, så du skal være hurtig. Vi håber at se dig til nogle spændende dage i og omkring Rønnebæksholm.