Gamer-området

Gamer-området er for gamere i alle aldre. Der er ti gamer-pc’ere og to Playstation 4 til rådighed i den betjente åbningstid.

Hvis du gerne vil spille på en gamer-pc eller på en Playstation 4, skal du henvende dig til den kulturformidler, der er til stede i børnebiblioteket, for at blive skrevet op til en tid. Du skal være oprettet som låner på Næstved Bibliotek og Borgerservice, og fremvise dit sundhedskort eller lånerkort til kulturformidleren, hver gang du vil spille.
Du kan blive skrevet op til at spille 1 time pr. dag. 

Vi opfordrer til, at man som bruger af gamer-området taler pænt til hinanden, og at man hjælper hinanden med at holde støjniveauet nede, så det er rart at være på biblioteket.

Det er ikke tilladt at drikke og spise ved bibliotekets pc’ere og Playstations.