Salg af bøger

For at holde bibliotekernes samlinger aktuelle og indbydende, bliver uaktuelle og slidte bøger og tidsskrifter løbende kasseret. Ligeledes bliver cd'er, bøger og tidsskrifter, som bibliotekerne har for mange af i forhold til efterspørgslen, kasseret.

På Næstved Bibliotek er der bogsalg hele året. Der er opstillet en reol, hvor der løbende sættes "nye" kasserede materialer til salg. Ligeledes er der på Fuglebjerg Bibliotek løbende bogsalg på en bogvogn på biblioteket.

På de øvrige biblioteker i Næstved Kommune afholdes også salg af kasserede materialer. Hvor ofte  afhænger af hvor meget, der er blevet kasseret, men som regel afholder de enkelte biblioteker bogsalg hvert halve år. Bogsalget bliver annonceret i god tid på hjemmesiden, i pressen og på bibliotekerne.

Priserne er pt. 5 kr. pr. enhed, og ofte kan man fylde en pose for 25 kr.