Bogautomater

Næstved Bibliotek og Borgerservice har to bogautomater, der er placeret i henholdsvis Sct. Jørgens Park Næstveds Butikscenter og ved Græshoppebroen i Karrebæksminde. Automaterne er selvbetjente minibiblioteker, hvor du kan låne og aflevere bøger.

Sct. Jørgens Bogautomat

I Sct. Jørgens Park Næstveds Butikscenter står en bogautomat, hvor du kan låne og aflevere bøger fra Næstved Bibliotek og Borgerservice. Automaten er placeret i Parken Sandwich i butikscentret; stedet hvor du i forvejen kan læse dagens aviser, som biblioteket stiller til rådighed. Du kan benytte Sct. Jørgens Bogautomat og læse dagens aviser i Parken Sandwich’ åbningstid: hverdage kl. 10-17.30 og lørdag kl. 10-14.

Karrebæksminde Bogautomat

Næstved Havn og Næstved Bibliotek og Borgerservice har i fællesskab opstillet en bogautomat, der skal dække biblioteksbehovet for indbyggerne i Karrebæksminde-området og de mange feriegæster. Bogautomaten er placeret i en lille tilbygning på klapbroen i Karrebæksminde. Døren ind til bogautomaten er åben fra kl. 8-22. 

Sådan bruger du bogautomaterne

Alle registrerede lånere kan benytte vores bogautomater. Hvis du ikke er låner endnu, kan du - hvis du er fyldt 18 år og har NemID - oprette dig her.

Det er let at benytte automaterne: du logger på med sundhedskort eller cpr-nr. og din bibliotekspinkode. Du åbner skabet, vælger dine bøger, tager dem ud og lukker døren. Skabet registrerer, hvad du låner og afleverer, ved hjælp af chip. Du kan ikke bestille materialer til afhentning i automaten. Automaten indeholder kun bøger; ikke spil, film eller musik.

Tjek altid din kvittering, når du har lånt eller afleveret noget i automaten. Så er du sikker på, at dine lån er registreret korrekt.

Oplever du problemer, må du gerne sende en mail til bibikt@naestved.dk