Litteratur om naturens transformationer

Skoven, bøgen og bog-stave

Går man ud i naturen i de første forårsmåneder – i skoven, ved stranden, på eng eller hede – fornemmer man tydeligt den transformation, som er i gang. Skovbunden lyser op i hvide, gule og blå anemonefarver, citronsommerfuglen flyver ivrigt rundt i skoven og langs levende hegn på jagt efter nektar og nogen at parre sig med, og bøgetræets knopper sidder store og forventningsfulde på træets grene, klar til at springe ud og suge solens stråler til sig.

Bøgetræet – og andre træer for den sags skyld – er på mange måder fascinerende. Bøgen starter sit liv som en lillebitte bog (og her taler vi altså ikke om den slags bog, man kan låne på biblioteket, selvom de to ting faktisk har lidt med hinanden at gøre). Er det en heldig bog, lander den på jorden, hvor den kan spire og til sidst, efter mange hundrede år, blive til et stort bøgetræ. 

Bøgen kom til Danmark omkring 1500 år f.Kr., men træet blev først rigtigt udbredt i jernalderen og i vikingetiden. Vikingerne kaldte faktisk bøg for bog, og når de skulle skrive, tog de en stav af bøgetræ (altså en bog-stav) og snittede runer ind i den. På den måde kan man sige, at ordet bog også har gennemgået en transformation.

I nyere tid har vores forståelse af træernes liv ligeledes ændret sig. Træer kan kommunikere med hinanden. Man taler om, at de har en bevidsthed og kan mærke smerte. Det fortæller forfatter og skovfoged Peter Wohlleben om i bogen ’Træernes hemmelige liv’. En medrivende bog om træernes uanede evner.

Den mystiske ål

I en verden og i en tid, hvor naturvidenskaberne efterhånden har fundet svar på mange store (og små) spørgsmål, står dette spørgsmål stadig ubesvaret hen: Hvad er op og ned i ålens liv og forplantning? 

Selvom ålen i tidens løb har været genstand for mange mere eller mindre videnskabelige studier, er der fortsat meget, vi ikke ved om den fascinerende fisk. Det såkaldte ålespørgsmål er sejlivet og uden særlig mange svar. 

I bogen ’Åleevangeliet – historien om verdens mest gådefulde fisk’ dykker den svenske bestsellerforfatter Patrik Svensson ned under Sargassohavets tætte tæpper af søgræs og tang, ned i dyndet i en svensk å, og ned i de historiske kilder, på jagt efter ålen. Undervejs hører vi både om Svenssons personlige forhold til ål, og om de mange historiske forsøg på at finde svar på ålespørgsmålet – fra den græske filosof Aristoteles (ham vender vi tilbage til) til nutidens forskere.

Ålespørgsmålet er glat som en ål. Selvom vi nogenlunde ved, at ålen gennemgår fire stadier i sit lange liv, selvom vi ved, at den ikke opstår ud af ingenting, er ålen på mange måder stadig et mysterium.

’Åleevangeliet’ er en velfortalt bog om fællesskab, fascination, fædre og en meget særlig fisk.

Sommerfuglen og sjælen

Når det kommer til transformationer i naturen, er insekternes metamorfose en af de mest spektakulære. Groft sagt kan man dele insekter ind i to grupper: dem med fuldstændig forvandling (æg til larve til puppe til voksent insekt) og dem med ufuldstændig forvandling (æg til nymfe til voksent insekt). Sommerfuglen tilhører de insekter, som har fuldstændig forvandling. 

Sommerfuglens fuldstændige forvandling fra larve til vinget væsen har til alle tider fascineret os mennesker. På poetisk vis har vi tillagt sommerfuglen en symbolsk betydning. I sommerfuglens metamorfose ser vi forvandling, fornyelse og genfødsel. Vi ser stor skønhed og glæde. Vi ser noget, der blomstrer og til sidst forstøver.

Selv sommerfuglenes navne er poetiske. Sørgekåbe, aurora, græsrandøje, isblåfugl – for blot at nævne nogle få. Ikke underligt, at nogle af de største digtere har brugt sommerfuglen som inspirationskilde. I den sammenhæng kommer vi ikke uden om Inger Christensen og hendes værk ’Sommerfugledalen’. 

Inger Christensen var især optaget af systemer – både i naturen og i de klassiske digtertraditioner. Det bærer ’Sommerfugledalen’ i den grad præg af. ’Sommerfugledalen’ er en såkaldt sonetkrans bestående af 15 sonetter. Det vil sige, at hver sonets afsluttende linje er åbningslinjen i den næste – lige op til det sidste digt, som sammensætter de 14 foregående førstelinjer til én opsummerende sonet. 

Også Aristoteles var interesseret i sommerfuglen, som han kaldte ”psyche”, det græske ord for sjæl. I græsk mytologi findes fortællingen om elskovsguden Amor og den jordiske prinsesse Psyche. Ifølge myten var Psyche den smukkeste af tre jordiske prinsesser – endda smukkere end gudinden Venus, mente nogen. Fuld af jalousi forsøgte Venus at straffe Psyche, som i mellemtiden var blevet forelsket i guden Amor. De to elskende – Amor og Psyche – måtte gå grueligt meget igennem, før de til sidst kunne fejre bryllup på Olympen. 

Myten om Amor og Psyche bliver også nævnt i den romerske digter Lucius Apulejus’e roman ’Det gyldne æsel’ fra ca. 160 e.Kr. Meget kort fortalt handler ’Det gyldne æsel’ om en mand, som forvandles til et æsel. Bogens oprindelige titel er ’Metamorphoses’ – det græske ord for forvandlinger.

Og sådan går det hele på smukkeste vis i ring. Ligesom årets gang i naturen, ligesom ålens mystiske rejse til og fra Sargassohavet, ligemsom Inger Christensens mesterlige sonetkrans.

Herunder har vi samlet en række andre bøger, som også handler om naturens transformationer.