En person lytter til podcast. Foto: Mark Rohan for Unsplash.
En person lytter til podcast. Foto: Mark Rohan for Unsplash.
"Vi Nørder" podcast-logo.
"Vi Nørder" podcast-logo.

Ny podcast fra Næstved Bibliotek

18.11.22
"Vi Nørder" er Næstved Biblioteks nye podcastserie, der giver taletid til de mere særprægede, smalle, skæve eller niche-prægede emner inden for populærkulturen.

Måske har du opdaget, at der i løbet af det sidste år har været arrangementer med titlen "Vi Nørder" på biblioteket? Der har fx været ét arrangement om Formel 1, ét andet om slægtsforskning og ét tredje om videospilskonsoller. Disse er alle arrangementer, hvor vi hylder nørderiet ved at invitere folk med ekstrem viden og passion om ét særligt, lidt niché-præget emne til at fortælle om det på biblioteket.

Efter arrangementerne har vi inviteret de dejlige eksperter op i vores lille lydstudie til en hyggelig og endnu mere uddybende snak. Dét er der kommet en spændende podcast ud af, som både kan høres af de, der deltog i arrangementet, og de der ikke gjorde – der er med andre ord noget nyt for alle i "Vi Nørder"-podcasten.

I første omgang udkommer der fem afsnit i løbet af de kommende uger. De kan findes på streamingtjenesterne Spotify og Apple Podcast. Bare søge på ”Vi Nørder”.

Vi Nørder er produceret af Næstved Bibliotek.