Vi taler om krigsmand

I foråret havde vi et tema om kvinderoller, og nu er turen kommet til mændene. Derfor taler vi i november og december om manderoller. Denne gang fokuserer vi på krigsmanden:

”Fare, fare, krigsmand, døden skal du lide, den, som kommer allersidst, skal i den sorte gryde”

Krigsmanden er en klassisk figur i kunstens verden (og i minimum én lettere morbid børnesang). I bøger, film og billedkunsten ser vi scener fra skyttegraven og slagmarken, men vi finder også beskrivelser af sammenhold og kammeratskab. Som i den prisbelønnede serie ’Band of Brothers’ (på dansk ’Kammerater i krig’).

Den klassiske krigslitteratur er ofte actionpræget og viser soldaten som en helt, mens vi i den nyere krigslitteratur mange gange støder på den utilpassede krigsveteran med ar på både krop og sjæl. Især efter Første Verdenskrig ser vi en forandring i krigslitteraturen. Remarques ’Intet nyt fra Vestfronten’ (1929), Hemingways ’Farvel til våbnene’ (1929) og Celines ’Rejsen til nattens ende’ (1932) er eksempler på det.

I de mere fantastiske genrer bliver billedet af krig ofte tegnet skarpt op med to farver maling: sort og hvid. Godt og ondt. Men ude i virkeligheden er verden sjældent så unuanceret.

Spørgsmål: Hvorfor er krig tilsyneladende så godt et emne for kunsten? Og hvordan kommer fremtidens krigslitteratur mon til at se ud?

Herunder kan du downloade mandekortet, og på bibliotekerne i Næstved Kommune kan du finde alle mandekortene i fysisk format. I næste uge skal vi tale om knudemanden.