Scan og lån i appen Bibliotek
Ny funktion i appen Biblioteket gør det muligt at scanne og låne materialer direkte på din telefon!

Scan & Lån direkte på din telefon

16.04.21
Spritny funktion i appen Biblioteket gør det endnu nemmere at låne bøger og andre materialer på biblioteket!

Det er nu muligt at scanne og låne materialer direkte via din telefon – ved brug af funktionen Scan & Lån i Biblioteket-appen.

Hvordan virker Scan & Lån?
Når du genopfrisker din app, vil du nederst i midten finde funktionen "Scan og lån" (log ud og ind igen, hvis du ikke ser den). Du kan nu bruge telefonen som scanner og låne materialet, samt slå alarmen fra. Du bliver guidet igennem processen på skærmen.

Får jeg en kvittering?
Kvittering for lånet bliver sendt til dig på mail. Hvis en låner ikke har en mail registreret, bliver de bedt om at indtaste den. Mailen overføres til Cicero, så vi har den fremover.

Kan jeg låne alt via telefonen?
Du kan ikke låne materialer med flere chips – herunder cd'er med chip i coveret, dvd med flere skiver og diverse sammensatte materialer.

Hvis alarmen ikke kan slås fra (det sker med enkelte materialer) bliver du tydeligt gjort opmærksom på det, så du kan gå hen til selvbetjeningsautomaten i stedet for.

Hvilke telefoner kan bruges?
Langt de fleste Android-telefoner og alle Android-versioner kan benyttes. iPhone 7 eller nyere kan anvendes. Telefonen skal køre iOS 13 eller nyere.

iOS minimumskrav:

  • iPhone 7 eller nyere
  • iOS 13 eller nyere
  • Funktionen kan ikke bruges på iPads, da de ikke understøtter NFC.

Android minimumskrav:

  • De fleste Android-devices understøtter NFC
  • Alle Android-versioner

3 nemme trin - sådan bruger du Scan & Lån

1: Scan & Lån åbnes i Biblioteket-appen.

2: Scan det materialet, du gerne vil låne.

3: Du får en liste over lånte materialer.