De små i fokus: Ekbátana

I denne artikelserie sætter vi fokus på nogle af landets mikroforlag. Anden artikel i serien handler om forlaget Ekbátana – et kunstnerisk Utopia.

Forlagsnavne som Gyldendal, Gads Forlag og Lindhardt og Ringhof står på rigtig mange af de bøger, man kan finde på biblioteket, og sikkert også på bøgerne i bogreolen hjemme i privaten. Men den danske forlagsbranche har meget mere at byde på. Graver man en knausgårdroman dybere i forlagsbunken, vil man snart få øje på de mange mikroforlag. Alle med hver deres speciale. Fra forlag, der udgiver surrealistiske tegneserier og billedbøger til forlag, hvor franske litterære fristelser flyder frit. 

Der er med andre ord mange gode grunde til at kigge nærmere på de mange mikroforlag. Netop det gør vi i denne artikelserie. Denne artikel handler om forlaget Ekbátana. 

Om Ekbátana

A for Altid gode
B øger før gode penge, og
C iter mig gerne for det.

Og det gør vi så. De tre første linjer i Ekbátanas manifest (eller AlfabeFEST, som de selv kalder det) siger en del om det lille forlag, som blev stiftet i 2013 af forlægger Christel Sunesen. ”Gode bøger før gode penge” er intet mindre end forlagets motto.

Men hvad er det så for gode bøger, som Ekbátana udgiver? Primært ny dansk litteratur, tværkunstneriske værker og fagbøger om kunst og kultur. Her er et par eksempler:

’Det var ikke planen at købe kålroer’ af Anders Haahr Rasmussen
I denne kogebogsroman følger vi Amanda, som drikker lidt for meget, arbejder lidt for lidt på sin afhandling og bekymrer sig lidt for ofte om hvad andre tænker om hende. Hun laver uden diskussion for meget mad, løber absolut for meget og taler helt utvivlsomt alt for længe med sig selv.

’Afstande over vand’ af Jens Peter Kaj Jensen
At vende hjem til sin vestsjællandske barndoms-landsby efter at have boet flere år i Boston er ikke den nemmeste opgave i verden. Især ikke, når man har bagagen fuld af idéer til et storstilet udviklingsprojekt. Det må Tom – en 50-årig entreprenant type – erkende i romanen 'Afstande over vand'. 

’OEHL : antologi for ny dansk litteratur’
Denne antologi fra 2019 rummer digte og noveller af både garvede og nye forfattere. Blandt bidragsyderne er bl.a. Pia Tafdrup, Jørgen Leth og Iben Mondrup.

Et kunstnerisk Utopia

Navnet Ekbátana er oprindeligt en oldpersisk by, som betyder ’sammenkomststedet’. I dansk sammenhæng har særligt Sophus Claussen gjort navnet berømt med sit digt ”Ekbátana” fra 1896, og for forlaget står Ekbátana som en slags kunstnerisk Utopia – et mikrokosmos drømt lag på lag.

De andre artikler i serien:
Artikel 1 om forlaget Rebel With A Cause
Artikel 3 om forlaget Silkefyret

Anders Haahr Rasmussen: Det var ikke planen at købe kålroer : kogebogsroman
  • Ebog

Det var ikke planen at købe kålroer : kogebogsroman

Amanda drikker lidt for meget, arbejder lidt for lidt på sin afhandling og bekymrer sig lidt for ofte om hvad andre tænker om hende. Hun laver uden diskussion for meget mad, løber absolut for meget og taler helt utvivlsomt alt for længe med sig selv
Ebog
Jens Peter Kaj Jensen (f. 1965): Afstande over vand : roman
  • Ebog

Afstande over vand : roman

Tom vender hjem fra USA med store planer om at udvikle sin hjemegn omkring Lille Fuglede på Vestsjælland. Samtidig bliver han konfronteret med episoder og personer fra sin opvækst, som han aldrig har forliget sig med
Ebog
: OEHL : antologi for ny dansk litteratur. #2
  • Ebog

OEHL : antologi for ny dansk litteratur. #2

(2019)
Digte og noveller af garvede og nye forfattere
Ebog
: Valfart
  • Ebog

Valfart

(2017)
Ebog
12.02.21