Spil Dansk-ugen
Spil Dansk-ugen fejres på Næstved Bibliotek

Biblioteket fejrer dansk musik

Af Anonym (ikke efterprøvet)
19.10.20
Uge 44 er national "Spil Dansk"-uge, og Næstved Bibliotek fejrer det traditionen tro med flere arrangementer.

Der er fokus på dansk musik i hele uge 44, hvor du bl.a. vil kunne høre rigtigt meget dansk musik i radioen, ligesom diverse kulturinstitutioner tilbyder arrangementer, der på forskellig vis hylder dansk musik.

Næstved Bibliotek er ingen undtagelse. Er du fx til en hyggelig musikquiz, hvor spørgsmålene omhandler dansk musik og danske kunstnere, så kan du samle et hold og deltage i sådan en mandag den 26. oktober.

Er du mere til glæden ved vinylplader, og har du lyst til at præsentere andre for din yndlingsmusik (af den danske slags, naturligvis!), så har du mulighed for det tirsdag den 27. oktober.

Få et samlet overblik over bibliotekets Spil Dansk-arrangementer her.